Nyhed -

DANX går sammen med Bureau Veritas for at sikre en tryg og sikker service til batterilogistik

DANX er gået sammen med Bureau Veritas, en leder inden for test, inspektion og certificering for at sikre en tryg og sikker service til deres batterilogistik. Bureau Veritas har hjulpet DANX med at opnå den bedst mulige service for kunder og medarbejdere ved at gennemgå og verificere processen.

Bilindustrien er en stor del af DANXs forretning og i de seneste år har de oplevet en stigning i elektriske biler. Håndtering af EV-batterier og andre litium-ion batterier er kompleks og derfor ønskede DANX en partner, der kunne være med til at sikre en tryg proces for både deres medarbejdere og kunder, hvilket resulterede i samarbejdet med Bureau Veritas.

”For os i DANX er det vigtigt, at vi kan tilbyde vores kunder tryghed og at tingene bliver gjort i overensstemmelse med gældende lovgivning og producenternes retningslinjer – og at vi ikke mindst sikrer et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Derfor ønskede vi en ekstern partner, der kunne rådgive os og gøre os i stand til at opnå den bedst mulige proces, når det kommer til håndtering af batterilogistik” siger Lars Bo Larsen, direktør i DANX Danmark.

Samarbejdet har resulteret i at DANX nu kan tilbyde deres kunder og medarbejdere en tryg, sikker og pålidelig service. Rådgivningen fra Bureau Veritas har gjort det muligt at sikre at deres processer er i overensstemmelse med ADR-reglementet, både i forhold til uddannelse af chauffører, men også internt i DANXs terminaler. Derfor føler DANX sig kompetente i forhold til at skulle håndtere batterilogistik for nye såvel som eksisterende kunder.

”For de fleste kunder i bilindustrien er batterilogistik nu en fast bestanddel af udbudsmaterialet, og efter samarbejdet med Bureau Veritas, føler vi os vældig godt klædt på til at håndtere batterierne. Vi oplever en stor værdi i det faktum, at vi har en god og sund batterilogistikproces, der både giver os, og ikke mindst vores kunder, den tryghed, der er nødvendig” fortsætter Lars Bo Larsen.

Bureau Veritas har blandt andet være med til at gennemgå og forme DANXs batterilogistik ved at tilbyde deres ekspertise med henblik på at vurdere og skræddersy de forskellige procedurer inden for håndtering af batterier. DANX har allerede stor erfaring inden for batterilogistik med flere projekter rundt omkring i Europa.

Related links

Emner

  • Transport