Pressemeddelelse -
Det dansk-egyptiske tøjbrand TWELVEPIECES, lancerer storslået fashion-film: En ny generation er landet, og du kan ligeså godt vænne dig til dem!
Det er godt fire år siden, at den dansk-egyptiske designer Amir Hassan skabte tøjmærket TWELVEPIECES, der blander unikke designs med aktivistisk storytelling. Med sin nyeste fashion-film inviterer modemærket og folkene bag filmen seeren indenfor i et smukt, dystopisk univers, hvor fem karakterer melder sig ind i kampen om fremtiden; ved at besejre fortiden.
Fortællingen om den dansk-egyptiske designer, der bruger sit brand til at sætte fokus på socialpolitiske problemstillinger som det arabiske forår, menneskerettigheder, frihed og retfærdighed, skriver næsten sig selv. Det samme gør tøjmærkets nye brandingfilm ‘MEMORABILIA’, der har til hensigt at tage beskueren med dybere ind i et smukt, men dystopisk univers, der kalder på et brud med samfundets gamle normer for at gøre plads til nye idéer.
Kendskabet til fortiden skaber fremtiden
Mellem dragende billeder, smukke tøj-pieces og fængende modeller bevæger ‘MEMORABILIA’ sig ind i en fortælling om en politisk generationskløft, der i 2020 virkelig er kommet frem i lyset. Filmen understreger vigtigheden af, at en ny generation ikke gror fast, men i stedet forholder sig kritisk til fortiden, hvis de skal have held med at forbedre fremtiden.
“Selvom 2020 har været et turbulent år med flere udfordringer end løsninger, har det også været året, hvor politisk aktivisme virkelig har fundet en vej ind i mainstreamen. Jeg kan kun forestille mig, at den bølge forstærkes i takt med, at flere toneangivende brands og deres tilhængere hopper med på vognen,” fortæller instruktør Sune Morgenstjerne, der står bag branding-filmen med det unge, aarhusianske produktionshus DAVAI, og fortsætter:
“Med ‘MEMORABILIA’ forsøger viat fortælle historien om en generation, der er klar på at kæmpe for det, de tror på. Det kræver nogle gange, at man er nødt til at gøre op med de gamle dyder.”
Tiltro til menneskeheden
Twelvepieces er et high-street, dansk-egyptisk tøjmærke udviklet af multikunstneren Amir Hassan. Kollektions-stykkerne i Twelvepieces kombinerer egyptiske snit, farver og kalligrafi med dansk minimalisme. Hver hoved-kollektion består 12 unikke ‘pieces’, der fortæller hver sin historie - ofte med et politisk afsæt. Men til trods for de synlige budskaber, har det aldrig været Amir Hassans hensigt at bestemme, hvad folk bør mene, så længe de tænker sig om og tager stilling:
“Det er ikke mit lod at fortælle folk, hvad der er rigtigt eller forkert - det har jeg fuld tiltro til, at vi alle selv kan regne ud. Mit tøj og min kunst er et talerør, og gennem kollektionerne vil jeg gerne opfordre til kritisk stillingtagen. Det gør mit tøj blandt andet ved at afmystificere nogle af de gode og smukke sider ved arabisk kultur, hvilket er ting, der generelt ikke får så meget spalteplads i de vestlige nyhedsmedier.”
Derfor, opfordrer Amir Hassan, er det vigtigt at vi lukker hinandens kultur ind i hjemmet:
“Det nytter ikke noget, at vi står på hver vores side af døren og råber ad hinanden. Døren er nemlig blevet global, og ting som basale menneskerettigheder, frihed og kulturel diversitet er alt sammen noget, der burde være grænseløse selvfølger.Det sker dog kun, hvis vi som generation fortsætter med at begrave stridsøkserne og møde hinanden med et åbent sind. Det er også den pointe, vi ønsker at manifestere med ‘MEMORABILIA’,” fortæller designeren.
Tidligere kollektions-film fra TWELVEPIECES har vundet priser ved Fashion Film Festivaler i bl.a. Istanbul og London.
Se filmen her: Link til film
Bedste hilsner
Amir Hassan
For yderligere information kontakt venligst:
Amir Hassan, founder & designer, Twelvepieces, 26795932, amir@twelvepieces.dk
Frederik Rasbech, founder & CEO, Twelvepieces, 51200483, frederik@twelvepieces.dk
Søren Møller Sloth, producer, DAVAI, tlf. 24916757, soren@davaidavai.dk
Sune Morgenstjerne, instruktør, DAVAI, sune@davaidavai.dk
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning