Pressemeddelelse -

DBA introducerer ny app til android

Få uger efter lanceringen af en ny app til iPhone, der gjorde det muligt at sælge fra mobilen, er turen kommet til android.

Ligesom på iPhone app’en kan man sætte sine brugte ting til salg direkte fra mobilen. Ønsker man at færdiggøre annoncen på computeren, er det også en mulighed. Har man travlt og skal ud af døren, kan man gøre annoncen færdig fra mobilen.

”Hvis vi skal gøre det så nemt som muligt at handle at brugt, skal vi først og fremmest være der, hvor brugerne er. Lige nu kommer 37 % af den totale trafik på DBA fra mobilen, og det tal er stigende. Derfor er det kun naturligt, at vi satser på mobilen - iPhone som android," siger Kommunikationschef for DBA og eBay Danmark, Simon Karsø.

Simplicitet er mottoet

Android app’en indeholder samme funktioner som den nyligt præsenterede iPhone app. For eksempel kan man logge ind på sin DBA konto, kontakte sælger eller køber pr. tlf., sms, mail eller via ”spørgsmål og svar”. Man kan gemme tidligere søgninger og lave en hurtig eller detaljeret søgning, eller søge efter varer i ens nærområde.

”Det skal ikke tage mere end to minutter at handle brugt. Derfor skal app’en først og fremmest være simpel og nem at betjene. I den forbindelse har vi ladet os inspirere af app’en til iphone og lavet en android app med et overskueligt antal funktioner, der gør nemt og hurtigt at købe eller sælge,” fortæller Simon Karsø.

Man kan nu både købe og sælge brugte ting på DBA fra iPhone, android eller fra computeren.

Hent den nye app til android her: 

https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.dba.android



Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • sælg den brugte cykel fra mobilen
  • dba til android
  • dba app til android
  • dba android

Om DBA
DBA er Danmarks suverænt største handelsplads på nettet med over 1.1 millioner brugere, en segmentandel på 50 % og altid op mod en million forskellige varer at vælge imellem. DBA er en del af eBay inc.

Kontakt

  • Jan Lang

    Pressekontakt Journalist og Markedsanalytiker PR-ansvarlig - eBay Motors, BilBasen, Bilinfo, DBA 30 17 77 81