Gå til indhold
​Trods COVID-19: Transportbranchen skriger på arbejdskraft

Pressemeddelelse -

​Trods COVID-19: Transportbranchen skriger på arbejdskraft

Coronakrisen har ikke gjort transportbranchens behov for flere og yngre chauffører mindre.

Store dele af transportbranchen ser positivt på den nærmeste fremtid og forventer trods COVID-19 at få behov for flere nye chauffører i de kommende måneder. Det viser en analyse, DEKRA har foretaget blandt flere end 400 transportfirmaer.

Optimismen er størst blandt godsvognmændene. Her svarer 40 procent, at de skal ansætte chauffører inden for de kommende tre måneder. Det er en stigning på syv procentpoint siden sidste analyse, som blev foretaget i maj 2020.

Også vognmænd inden for persontransport, som har været hårdt ramt under COVID-19, ser lys forude. Således svarer 32 procent af de adspurgte vognmænd inden for persontransport, at de skal ansætte chauffører i de kommende tre måneder.

Til gengæld er særligt turistbusbranchen fortsat ramt af coronakrisen. Kun 22 procent af vognmændene i turistbusbranchen forventer at skulle ansætte inden for de næste tre måneder.

Dermed ændrer COVID-19 ikke på det generelle billede af en transportbranche, hvor der er stor mangel på nye chauffører. Især efterspørger branchen flere yngre chauffører, idet hver anden nuværende chauffør er over 50 år.

Hos DEKRA, som udbyder transportuddannelser i hele landet, oplever man i denne tid også stigende efterspørgsel fra personer, som ønsker at tage et kørekort til særlig lastbil, bus, gaffeltruck og varebil.

”Med få undtagelser som turistbusvognmænd har transportbranchen ikke været så hårdt ramt af corona, som man kunne frygte. Tværtimod har mange vognmænd haft lige så travlt – eller endnu mere travlt – som normalt, ofte fordi de beskæftiger sig med fragt af varer, samfundet ikke kan undvære. På en alvorlig baggrund har coronakrisen vist, hvor vigtig transportsektoren er for det danske samfund. Men hvis vi skal videre fra dette gode udgangspunkt, skal vi have uddannet og ansat flere chauffører. Dén udfordring har corona ikke ændret på,” siger Peter Laursen, koncerndirektør i DEKRA Danmark.

- - - - -

Related links

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark