Gå til indhold
De litterære aftener kommer til Paradores!

Nyhed -

De litterære aftener kommer til Paradores!

Under årets Fitur feriemesse i januar, stak hotelkæden Paradores, Cervantes Instituttet og Radio Nacional de España hovederne sammen om en ny oplevelse der skulle kombinerer kultur, litteratur og historie.

Planen er at fremme kulturen på lokalt niveau samt at promovere unge forfattere. Konceptet bliver døbt "Literary Evenings at Paradores" og vil indeholde et omfattende program af litterære kulturelle aktiviteter, som vil blive afholdt på de forskellige Paradores hoteller i løbet af året. Cervantes Instituttet vil stå for at foreslå forskellige forfattere til at medvirke i disse aftener, og RTVE vil skabe et radioprogram, der følger begivenhederne. Eventet er indtil videre planlagt for dem, der også er interesseret i det spanske sprog. Det kan dog ikke udelukkes at der i fremtiden kan komme andre sprog på programmet.

Paradores er ikke bare en hvilken som helst hotelkæde, men det er en offentlig virksomhed, som blev startet i 1928, og som har til formål at fremme spansk turisme. Der fokuseres på at fremme Spaniens image, historien og den kulturelle arv, samt at pleje det lokale miljø. Der administreres 97 hoteller fordelt over hele landet, beliggende i historiske bygninger i smukke naturomgivelser. 

Formålet med de litterære aftener er, at give turisterne mulighed for at få en anderledes og omfattende kulturel oplevelse i godt selskab, ovenikøbet i historiske smukke omgivelser.

Paradores var den første store hotelkæde i Spanien, der blev certificeret med Safe Tourism Certified-seglet, der viser at hotellerne overholder retningslinjer og anbefalinger til at reducere spredningen af coronavirus, så her kan både turister og ansatte føle sig trygge. 

Samarbejdet er stadig meget nyt og planen er stadig under udarbejdelse. Der er ingen tvivl om, at disse litterære aftener kommer til at blive en utrolig mulighed for turister til at nyde et nyt og anderledes kulturophold.

Emner

Kontakt

Katrine Larsen

Katrine Larsen

Pressekontakt Online marketing- og kommunikations ansvarlig +45 33 18 66 39

Den Spanske Stats Turistbureau tilbyder en omfattende virksomheds- og forbruger PR service til danske journalister og den danske rejsebranche.

Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche og de danske turister. Spanien er en af danskernes foretrukne feriemål, med populære destinationer som De Kanariske Øer, Andalusien, De Baleariske Øer og Catalonien. Turistbureauet har i år 2024 været aktivt Danmark i 60 år.

Den Spanske Stats Turistbureau
Bredgade 56, 2
1260 København K
Danmark