Pressemeddelelse -
NYE REGISTRERINGSKRAV FOR REJSENDE TIL SPANIEN
De nye krav, som blev indført 2. december i år, i det såkaldte spanske kongelige dekret 933/2012, har til formål at forebygge og bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet og dermed styrke den offentlige sikkerhed.
Oprettelsen af et register over indkvartering og udlejning af motorkøretøjer er ikke noget nyt. Registreringen af overnatninger og biludlejning har eksisteret siden henholdsvis 1959 og 1974.
Derfor var der behov for en opdatering, både for at indsamle data , der ikke var omfattet af den tidligere forordning, og for at udnytte de muligheder, som nutidens digitale teknologi giver.
Som det er påkrævet, er dekretet blevet analyseret af det spanske datatilsyn (AEPD), som konkluderede, at dets indhold er dækket af EU's generelle databeskyttelsesforordning. .
En af styrkerne ved den spanske turistsektor er, at rejsende fra andre lande ved, at Spanien er en af de sikreste destinationer i verden. Lanceringen af registret styrker den offentlige sikkerhed yderligere og vil derfor tjene til at øge interessen i den spanske turistsektor yderligere.
HVILKE DATA INDSAMLES
Under det foreslåede nye system skal de berørte virksomheder registrere en række personoplysninger på en webplatform, der er oprettet til dette formål af Indenrigsministeriet: ses.hospedajes. Det er data, som virksomhederne i vidt omfang allerede indsamler fra deres kunder i forbindelse med deres forretning.
De obligatoriske data, som indkvarteringsvirksomheden skal overføre i forhold til hver kunde, er som vist på ses.hospedajes-platformen:
- 8 punkter vedrører kundeidentifikation:
- 5 punkter vedrører den økonomiske transaktion:
1. Fornavn.
2. Første efternavn.
3. Andet efternavn.
4. Pasnummer eller gyldig ID nummer
5. Dokuments serienummer
6. Dokument typen
7. Telefon, mobiltelefon eller e-mail.
8. Familieforhold, hvis en af de rejsende er mindreårig.
1. Billettens/deltagerbevisets bookingnummer.
2. Dato for købet af rejsen
3. Dato og tidspunkt for indrejse.
4. Dato og tidspunkt for hjemrejse.
5. Betalingsmetode (kort, kontant m.v)
Dette system er en modernisering af de hidtil gældende system, som var baseret på logbøger, der skulle føres af hotelvirksomhederne eller biludlejningsfirmaerne selv, ofte i papirformat. Det nye system indfører en forenklet og mere strømlinet mekanisme takket være de muligheder, som moderne elektroniske kommunikationssystemer giver, og vil resultere i et mere effektivt forebyggelses- og beskyttelsesarbejde fra myndighedernes side.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Hvem bliver berørt?
De nye registreringskrav, som trådte i kraft den 2. december, berører virksomheder, der beskæftiger sig med indkvartering i henhold til følgende aktiviteter:
- hoteller, vandrerhjem, pensionater, gæstehuse, landboturismevirksomheder eller lignende;
- lejligheder, bungalows og anden lignende turistindkvartering,
- campingpladser og parkeringspladser for autocampere,
- rejsearrangører, der leverer formidlingstjenester mellem hotel- og restaurationsvirksomheder og forbrugere.
- Digitale platformer når tjenesten bliver formidlet i Spanien
Påvirker det rejsebureauer uden for Spanien?
- Et udenlandsk rejsebureau eller en rejsearrangør etableret uden for Spanien, der sælger pakkerejser eller tjenesteydelser, der inkluderer hotelophold eller billeje i Spanien, er IKKE forpligtet til at registrere dataene på platformen. Dette gælder både for mindre og større bureauer: fra et enmandsrejsebureau til den største rejsearrangør.
- Det vil derimod være de spanske bureauer eller formidlere, som de udenlandske rejsearrangører samarbejder med, der er forpligtede til at foretage registreringen.
- Virksomheden og/eller biludlejningsfirmaet, der leverer den endelige tjenesteydelse (indkvartering eller billeje) til kunden, vil altid være forpligtet til at gøre det, uanset om virksomheden har sit skattemæssige hjemsted i Spanien eller ej.
- Digitale platforme (såsom Booking.com, Airbnb.com, Lastminute.com eller Expedia.com) ER forpligtede, i det omfang de har et kontor eller en virksomhed i Spanien, uanset om transaktionen udføres fra et andet land.
Bør rejsebureauer uden for Spanien kræve, at kunderne oplyser de obligatoriske data for at kunne administrere bookingen hos det respektive lokale bureau/virksomhed?
Nej, sådanne data bør ikke være påkrævet.
Er rejsebureauer uden for Spanien forpligtet til at opbevare de data, der indsamles fra kunder, i en bestemt periode?
Nej, de er ikke forpligtet til at opbevare nogen data i forbindelse med dekretet.
Emner
- Turisme
Kategorier
- spanien
- rejsebranchen
Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche.