Gå til indhold
Børn i udeområdet på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Børn i udeområdet på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Pressemeddelelse -

Masser af sjov og spænding i sommerferien på Den Blå Planet

Hvis du har planer om at holde ferie i København i år, så er Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, en oplagt mulighed. Oplev alt fra comedy-shows, sælsafarier, dyrefodringer og havfrueshows i Oceantanken til krabbefangst og fossiljagt i det store udeområde.

I skolernes sommerferie er der normalt stuvende fuldt af glade gæster fra ind- og udland på Den Blå Planet. Men Danmarks Nationale Akvarium, er stadig hårdt presset økonomisk. De udenlandske turister er ikke vendt tilbage i stort antal efter pandemien. På trods af, at de sorte skyer stadig hænger lavt over de smukke bygninger ved Øresund, har Den Blå Planet satset alt på at sammensætte et fantastisk sommerferieprogram spækket med aktiviteter og oplevelser for alle danskere.

Hver eneste dag i sommerferien kan gæsterne opleve hele syv fodringer, ti medrivende og spændende live-shows, hvor fortællerne fra Den Blå Planet giver indblik i sjove fakta og underlige anekdoter fra akvarierne og tre unikke rundvisninger “bag facaden” til de ellers lukkede og hemmelige dele af akvariet. Derudover har alle børnene hver dag mulighed for at udforske “det vilde vandhul”, fange krabber på flydebroen og finde fossile hajtænder i sandkassen på Den Blå Planets store udeområde. Hele sommeren har Den Blå Planet åbent helt til 21:00 hver dag.

Hver lørdag i den store Oceantank får hammerhajerne og de store rokker fornemt selskab af Den Blå Planets helt egen havfrue med sit smukke show under vandet. Efter showet stiger havfruen op af Oceanet til meet n’ greet.

I år har Den Blå Planet taget det største “akvarium” i brug, nemlig Øresund, når turen går mod Saltholm på sælsafari. Der er mulighed for at hoppe med ombord hver tirsdag og torsdag i sommerferien.

Stand-up komikeren, Christian Fuhlendorff, har været så sød at donere tre gratis comedy-shows for at støtte op om Den Blå Planets trængte økonomi. Støtteshowet, “Fuhlendorff med venner på dybt vand”, er et halvanden times comedy-show med Fuhlendorff og en hemmelig comedy-ven.

“Her på Den Blå Planet har alle virkelig lagt sig i selen for at skabe et sommerprogram, hvor man både kan lære en masse og have det sjovt. Der er masser af aktiviteter for børnene både ude og inde, og i år indtager vi også Øresund med en hurtig og spændende sælsafari. Og vi har været så heldige at få stand-up komikeren, Christian Fuhlendorff, til at bruge tre sommeraftener på at lave comedy-shows foran Oceantanken. Vi ser frem til at byde velkommen til rigtig mange danske gæster igen i år.” udtaler Jon Diderichsen, CEO, Den Blå Planet.


Dagsprogram:

10:30 - Tropisk rørebassin - fodring af konæerokkerne
11:00 - Børneteater - Hammerhajen Hik vise sine talenter
11:30 - Havodder træning og fodring
12:00 - Historier fra Oceanet - Lær vores hajer og rokker bedre at kende
12:30 - Tropisk rørebassin - fodring af konæerokkerne
13:00 - Piratfisk - Kom i Regnskoven og oplev 1.000 små pirater angribe frokosten.
14:00 - Koralrevets beboere - bliv klogere på de spændende beboere i vores mest farverige akvarie
15:00 - Tropisk rørebassin - fodring af konæerokkerne
16:00 - Havodder træning og fodring
16:30 - Skyttefisk - Mangrovens skarpretter viser sit forbløffende talent.
17:00 - Rundvisning bag facaden - Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
17:30 - historier fra Oceanet - Lær vores hajer og rokker bedre at kende
18:00 - rundvisning bag facaden - Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
18:30 - tropisk rørebassin - fodring af konæerokkerne
19:00 - rundvisning bag facaden - Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
19:30 - Fortidens kæmper - hør historier om fortidens havgiganter
20:00 - rundvisning bag facaden - Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet

Særprogram:

Comedy-shows: “Fuhlendorff med venner på dybt vand” d. 9/7 og 16/7 kl. 19:30
Havfrueshow: Hver lørdag kl. 16:30
Sælsafari: Hver tirsdag og torsdag kl. 16:00, 17:30 og 19:00

Related links

Emner

Kategorier


Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Kontakt

Stine Bomholt-Hansen

Stine Bomholt-Hansen

Presseansvarlig +45 24 29 75 45

Relateret materiale

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark