Pressemeddelelse -
KUNSTINDUSTRIMUSEET SKIFTER NAVN TIL...
Kunstindustrimuseet skifter navn til Designmuseum Danmark
Som en del af museets strategi om at formidle til flere, skifter museet navn i 2011. Det nye navn afspejler en nytænkende, åben og inkluderende institution. Museet skifter navn, fordi ordet “kunstindustri” er gået ud af nutidig dansk sprogbrug. Designmuseum Danmark er et museum for sin samtid og dets formål er fortsat at inspirere til udviklingen af de bedste designløsninger og kaste nyt lys på de historiske samlinger.
”Det er nødvendigt, at museet får et navn, der forstås bredt og kommunikerer dets identitet og mål. Det nye navn er kort, mundret og internationalt. Med navneskiftet viser museet desuden sit slægtskab med designmuseer i for eksempel England, Tyskland og Finland,” siger museets bestyrelsesformand, Flemming Lindeløv.
Danish Design – I like it!
Navneskiftet lanceres sammen med udstillingen ”Danish Design – I like it”, som er skabt af den internationale designstjerne, Jasper Morrison. Han kuraterer sit personlige syn på dansk design med Designmuseum Danmarks righoldige samlinger. Udstillingen vises 8. april – 4. september 2011.
Nyt logo
Museet udskriver henover sommeren 2011 en åben international logokonkurrence i samarbejde med Boblr®. De bedste konkurrenceforslag vises i en udstilling til efteråret 2011.
For yderligere information kontakt venligst
Bestyrelsesformand, Flemming Lindeløv, tlf.: 40 90 33 27
mail: FLI@deltaq.dk
Museumsdirektør, Bodil Busk Laursen, tlf.: 33 18 56 78
mail: bbl@kunstindistrimuseet.dk
Kommunikationschef, Nikolina Olsen-Rule, tlf.: 33 15 56 80
mail: nor@kunstindustrimuseet.dk
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- skifter navn
- nikolina olsen-rule
- nyt navn
- kunstindustrimuseet
- designmuseum danmark