Pressemeddelelse -

Rokoko-mania

Særudstilling 3. maj – 23. september

Rokoko-mania er en anderledes museumsoplevelse, der går i kødet på rokoko som fænomen dengang og nu.

Designmuseum Danmark ønsker med udstillingen, at få publikum til at reflektere over fælles træk i fortid og nutid. Fortiden illustreres via udvalgte genstande i museets samlinger fra 1700-tallet og nutiden repræsenteres af fire samtidskunstneres værker – nemlig den internationalt anerkendte britisk-nigeriansk kunstner Yinka Shonibare MBE, og tre danske beklædningskunstnere, Nikoline Liv Andersen, Laura Baruël og Anne Damgaard.

Udstillingen bygges op omkring temaer, der bl.a. handler om fascination, magt, iscenesættelse og motiver der vandrer fra øst til vest. Trykte og broderede tekstiler, mode til kvinder og mænd og porcelæn fremstillet i Kina og Danmark iscenesættes mellem 1700-tallets spejle og møbler. Alt vises side om side med de tre beklædningskunstneres værker og Yinka Shonibares værk, filmen Un ballo in maschera med et udvalg af kostumer fra filmen.

På udstillingen kan man bl.a. opleve, hvordan mennesker i 1700-tallet iscenesatte deres liv gennem forbrug af mode og tilbehør som fx vifter og snustobaksdåser. Enkelte værker i museets permanente udstilling vil i den forbindelse blive fremhævet, som fx det ekstravagante toilet-sæt, som har tilhørt den filmaktuelle dronning Caroline Mathilde. Desuden kan man opleve nogle af museets skrøbelige og meget store tekstiler, der kun sjældent vises. 

Identity Lab – et særligt undervisningsrum i udstillingen
I forbindelse med udstillingen har museet udviklet et undervisningsprojekt som kaldes Identity Lab - et laboratorium, hvor bl.a. begrebet identitet bliver formidlet på nye måder med udgangspunkt i temaer og værker i udstillingen Rokoko-mania. Identity Lab søger via hands-on formidling at række ud til nye museumsbrugere. Designmuseum Danmark tilbyder som noget særligt gratis undervisningsforløb i Identity Lab à 2,5 times varighed.

Tidsbestilling til undervisning i Identity Lab kan kun ske:
Tirsdage og torsdage kl. 13 – 16
Tlf. 33 18 56 70
E-mail: booking @ designmuseum.dk

Kontakt
Udstillingskurator: museumsinspektør Kirsten Toftegaard, kto@designmuseum.dk
Presse: Nikolina Olsen-Rule, nor@designmuseum.dk
Book et undervisningsforløb i Identity Lab eller en omvisning i udstillingen Rokoko-mania: booking@designmuseum.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • dansk design
  • designmuseum danmark
  • mode
  • udstilling
  • rokoko-mania
  • rokoko
  • samtidskunst
  • dansk mode

Designmuseum Danmark (tidligere Det danske Kunstindustrimuseum) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør det centrale videnscenter for den designhistoriske forskning i Danmark. Museet indsamler og dokumenterer den samtidige udvikling inden for industriel design, møbelkunst og kunsthåndværk. Dertil kommer indsamling af forbilledlige arbejder fra ældre områder og perioder, som står i nært forhold til samtidens produktion. Designmuseum Danmark forsker i kunst- og designhistorie med afsæt i museets samlinger og formidler resultaterne i udstillinger, publikationer og undervisning m.m.

Kontakt

  • YINKA SHONIBARE, MBE
 "Un Ballo in Maschera" (A Masked Ball), 2004. Photo: Courtesy of the artist and Stephen Friedman gallery, London.
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • Damekjole, Danmark, ca.1755-70, skørt med overkjole, manteau, silkebrokade, 155a-b/1998. Foto: Pernille Klemp.
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • ”Melankolyst”, Anne Damgaard, 2012, foto: Pernille Klemp
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • ”Mountain Scape”, Laura Baruël, 2012, foto: Pernille Klemp.
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • "Dansen med det døvstumme øje" af Nikoline Liv Andersen, 2011, foto: Nicky de Silva.
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • “Dansen med det døvstumme øje”, Nikoline Liv Andersen, 2011. Foto: Frederik Mabell
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • YINKA SHONIBARE, MBE
"Un Ballo in Maschera" (A Masked Ball), 2004.
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • ”Melankolyst”, Anne Damgaard, 2012, foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • ”Melankolyst”, Anne Damgaard, 2012, foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt