Pressemeddelelse -
Første millionær i Nabolotteriet
Første millionær i Nabolotteriet
Søndag aften (den 7. maj) trækkes den allerførste millionær i Nabolotteriet, som er Klasselotteriets nye spil.
Samtidig vil de fire nærmeste naboer til millionæren hver vinde en sidegevinst på 50.000 kr. – og de mange sidegevinster på 5.000 kr., 500 kr. og 50 kr. – vil blive delt ud til de, der bor lidt længere væk – alt sammen under forudsætning af, at der er købt lodder i Nabolotteriet.
Det er første gang i 263 år, at Klasselotteriet lancerer et nyt spil. Til gengæld er konceptet også helt unikt, idet deltagerne spiller på deres private adresse. Det er herefter den geografiske afstand fra milliongevinsten, der bestemmer hvem, der vinder sidegevinsterne efter princippet: Jo tættere på – jo større gevinst – og alle har naboer – nogle bor bare lidt længere væk end andre.
- Kernen i Nabolotteriet er et delekoncept og fællesskabet, som er meget oppe i tiden, siger Klasselotteriets direktør, Elisabeth Rask Jørgensen.
- Det danske spillemarked er i stor vækst, og det er meget konkurrencepræget, men med Nabolotteriet vil vi gerne udfordre konkurrenterne med et spil, der rummer Klasselotteriets velkendte DNA, og som samtidig tager udgangspunkt i en helt moderne teknologi, tilføjer Elisabeth Rask Jørgensen.
Elisabeth Rask Jørgensen ser frem til at lykønske den første millionær i Nabolotteriet søndag aften!
Yderligere oplysninger hos Elisabeth Jørgensen på mobil: 20 44 87 89
Med venlig hilsen
Thomas Rørsig
PR-konsulent
Mobil 40 32 93 39
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- lotteri
Lotteri har danskerne kunnet spille i århundreder. Faktisk er Klasselotteriet Danmarks ældste lotteri og en af landets ældste virksomheder. Historien går helt tilbage til 29. juni 1753, hvor Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1754 blev de første trækninger foretaget på Charlottenborg i København. Men allerede i 1771 fratog Struensee dem privilegiet, og lotteriet har siden været ejet af Den Danske Stat.