Indbrudstyve i ny undersøgelse: Det bedste våben mod indbrud er mennesker

20 danske indbrudstyve er blevet interviewet af NIRAS for Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden. Undersøgelsen viser, at det at være indbrudstyv for mange både er et håndværk og en livsform. Tyvenes vigtigste råd til danskerne er simpelt: Vær mere nysgerrige og opsøgende, når I færdes i jeres boligområder.

Det er 20 forskellige fortællinger om livet som indbrudstyv, som DKR og TrygFonden har fået indblik i med undersøgelsen ’20 tyve’. Men selvom indbrudsteknikkerne og tilgangen til livet og ”arbejdet” som indbrudstyv varierer, så peger interviewene på flere tendenser.

Bare sig ’hej’ - mere skal der ikke til
De fem primære faktorer, der afholder indbrudstyvene i at bryde ind i en bolig, har alle med mennesker og liv at gøre: Viden om mennesker, lyde og liv fra boligen og i området samt nysgerrige blikke fra naboer. 2/3 af indbrudstyvene fortæller om tilfælde, hvor naboer og nabohjælp har forhindret dem i at begå et indbrud: ”Jeg har prøvet, at der blev råbt, så skal man se at komme væk! Så ved man, at der bliver holdt øje. Skiltet om nabohjælp gør ikke noget, men mennesker, der reagerer, gør noget” (Indbrudstyv, seneste indbrud udført for 6 år siden). Samtidig svarer halvdelen, at det har en afskrækkende effekt på dem, hvis de ved, at der er naboer, der holder øje i et område. Hvis Nabohjælpsskiltet skal virke, skal der sættes handling og fællesskab bag.

- Hvis en indbrudstyv fx oplever, at en beboer eller nabo henvender sig til dem for at høre, om de søger nogen, så ved indbrudstyven, at nogen har set ham og vil kunne genkende ham. Det er indbrudstyvens største frygt”, forklarer Lone Harlev, projektleder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

’Jeg har pænt tøj på – så kan man gå ind alle vegne’
Nok er tyvens værste fjende andre mennesker, men undersøgelsen viser også, at indbrudstyvene, qua deres levevej, bliver dygtige til at aflæse mennesker og de fysiske og sociale omgivelser. Tyvene udvikler med tiden en særlig ’radar’. Hvem bor i kvarteret (ældre vs. børnefamilier), står en bolig tom, hvor længe er ejerne ca. væk og er det et ”pænt” kvarter - og så tilpasser de sig derefter: ”Jeg har pænt, normalt tøj på. Man skal jo ikke ligne en indbrudstyv. Ikke noget Adidas-tøj, men en pæn polo, pæne shorts, pæne bukser og pæn jakke. Så man ser normal ud, (…) så kan man stort set gå ind alle steder (Indbrudstyv, seneste indbrud for 1 år siden)”.

Når en bolig udvælges stiller tyvens radar også ind på to andre centrale elementer: Er der tydelige tegn på værdigenstande, og gør boligens omgivelser det muligt at arbejde, uden at blive set af naboer og forbipasserende. Det er ofte en samlet vurdering af disse elementer, der fører til, om en indbrudstyv bryder ind eller ej.

Forstyr tyvens radar
Mange af de interviewede tyve beskriver, hvordan deres radar altid er aktiv - nogle gange helt ubevidst. De holder aldrig helt fri. Derfor er forståelsen af tyvenes radar helt central, når vi skal forebygge indbrud.

- Der er mange elementer i spil, når indbrudstyve udvælger en bolig – og nogle gange starter indbruddet længe før, indbrudstyven står i baghaven. Derfor er det vigtigt, at vi sætter ind flere steder Vi skal forringe tyvenes arbejdsvilkår ved at skifte de gamle vindueskarme ud og sørge for god belysning omkring boligen. Vi skal stresse dem med vores nysgerrighed og gode naboskab og vi skal forvirre dem ved hjælp af de kendte små-tricks”, siger Lone Harlev.

For yderligere information og interviews:

• Camilla Rich, kommunikationsmedarbejder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, tlf. 9133 8088

Gør det svært for tyven:

• Aftal med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, fylder skraldespanden eller parkerer deres bil i jeres indkørsel.
• Brug Nabohjælp.dk eller Nabohjælp-app’en til at koordinere nabohjælpen.
• Gør din bolig synlig: Undgå høje hække, træer og stakit.
• Skab god belysning omkring boligen – så har tyven sværere ved at komme uset ind i boligen.
• Værdifulde genstande bør ikke kunne ses udefra. Mange tyve spotter værdigenstande gennem vinduer. 
• Sørg for gode låse på hoved-, bag- og havedøre. Vejen ud af huset er ligeså vigtig som vejen ind i huset. 
• Lås dit skur eller ryd op så der ikke ligger redskaber i haven. Nogle indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet. 
• Rod gerne med legetøj i haven og opvask på køkkenbordet. Så ser det ud som om, der er nogen hjemme. Lås dørene inde i huset, når I tager væk for længere tid. Så bliver det besværligt for tyven at komme rundt i hans søgen efter værdigenstande.
• Stærke vindueskarme og låse på vinduer er ikke en garanti mod indbrud, men de kan i nogle tilfælde afholde tyven fra at begå indbruddet, da de ikke er interesserede i, at det tager for lang tid at komme ind.
• Brug evt. tænd/sluk ure til lys og radio, så det ser ud som om, der er nogen hjemme.
• Gardiner, der er trukket for, gør det sværere at vurdere om der er nogen hjemme, og om der er særlige værdigenstande i boligen. Træk gerne gardinet i soveværelset for, men ”indhyl” ikke hele hjemmet i gardiner.
• Vær opsøgende og nysgerrig, når du færdes i dit boligområde og møder fremmede mennesker.
• Hvis du gemmer dine værdigenstande, så prøv at finde på nye gemmesteder i rum, som tyvene ikke er lige så interesseret i (køkkener, badeværelser, bryggers osv). Og lad være med at have alle dine nøgler samlet og synlige i et nøgleskab el.lign.

Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk, eller hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.

’20 Tyve – en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd’
Undersøgelsen er udført af NIRAS på vegne af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Undersøgelse er kvalitativ, men med kvantitative elementer. 20 mænd i alderen 19-47 år – alle født og opvokset i Danmark – er blevet i interviewet Læs mere om metoden for undersøgelsen i den fulde rapport på www.dkr.dk