Skolen griber ikke unge på vej ud

Skolen handler for sent og med forkerte midler over for elever i udskolingen, der ikke passer undervisningen. Det viser en ny rapport fra Professionshøjskolen Metropol finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.

Unge, der er på vej til at droppe ud af skolen, får ikke nødvendigvis den hjælp og støtte i skolen, de har behov for. Det er en af konklusionerne i en ny, kvalitativ rapport om, hvordan lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre professionelle griber det an, når unge er på kanten til at forlade skolen før tid.

Rapporten På kanten af skolen – skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv er lavet af Professionshøjskolen Metropol og finansieret af Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

Den peger på, at tilbud fra skolen og andre omkring de unge ikke passer til de unges behov og forventninger. Både for de unge og professionelle er det en kilde til frustration, opgivenhed og passivitet.

”En styrke ved rapporten er, at skolens medarbejdere taler ærligt og ligefremt om problemerne i skolens møde med de unge. Skal vi hjælpe disse unge, må vi anerkende, at de ofte har familiemæssige, sociale og psykologiske problemer. Det er ikke noget, som en lærer alene kan løse,” siger projektleder på Metropol Andy Højholdt.

Mangel på tidlig indsats

Rapporten viser, at lærerne i skolen og andre professionelle allerede tidligt i skoleforløbet kan forudsige, om en ung vil få problemer med skoletilknytningen. Men ofte bliver der ikke handlet på de tidlige bekymringer.

Ifølge rapporten har lærerne et enstrenget, fagligt syn på eleverne, der kan forstærke elevernes situation negativt. Lærerne kan ligefrem opleve det som en lettelse, når de unge ikke møder op i skolen.

De unge oplever til gengæld ikke, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed. Det giver problemer i det forebyggende arbejde, da flere af de unge og professionelle peger på, at tillid og fortrolige relationer er afgørende for deltagelsen i skolen. Rapporten viser fx, at pædagoger i særlige funktioner kan spille en vigtig rolle som mentorer og personlig støtte for de unge, hvor familiernes omsorg og støtte svigter.

”Der er ingen lette løsninger på det her område. Vores vigtigste anbefaling er, at man i det pædagogiske og sociale arbejde gør sig umage med at inddrage og støtte eleverne ud fra de personlige og sociale udfordringer, de unge har i forhold til skolen,” siger Andy Højholdt.

Om rapporten:

Der er blevet gennemført interviews med en række unge med svag tilknytning til skolen. Med afsæt i deres fortællinger er der efterfølgende gennemført gruppeinterviews med de lærere, socialpædagoger og AKT-medarbejdere, der i det daglige arbejder med de unge.