Gå til indhold
DHL: augmented reality øger effektiviteten med 25%

Pressemeddelelse -

DHL: augmented reality øger effektiviteten med 25%

Det kan godt være, at Google Glass har levet en omtumlet tilværelse. Men på et af DHL’s lagre i Holland har augmented reality og wearables-teknologi vist sig at være særdeles effektivt. Den ny teknologi har i et pilotprojekt gjort det langt hurtigere for medarbejderne at finde og plukke pakkerne på lageret.

27. februar 2015: Logistikvirksomheden DHL har sammen med en kunde, Ricoh, og Ubimax, der er ekspert inden for bærbar computerteknologi, stået bag pilotforsøget. Det gik ud på at bruge den ny teknologi til at afprøve synsassisteret plukning af pakker i et lagermiljø. Lagermedarbejderne blev guidet gennem lageret ved hjælp af grafik, der blev vist enten via Google Glass-briller eller via smart glass udstyret VuzixM100. Formålet var at øge hastigheden i plukke-processen og at nedbringe antallet af fejl-plukninger. Pilotprojektet viste, at augmented reality i den grad skaber værdi. Det øgede nemlig medarbejdernes effektivitet i plukkearbejdet med 25%.

”Synsassisteret plukning giver håndfri plukning af ordrer og øger produktiviteten. Teknologien understøtter i den grad vores medarbejdere og tilfører værdi til vores kunder. Det er dog kun et første skridt på en innovativ rejse, for vi tror på, at augmented reality vil blive relevant for endnu flere områder i forsyningskæden,” siger Jan-Willem De Jong, der er Business Unit Director Technology for DHL Supply Chain i Benelux-landene.

Store fordele ved teknologien

Formålet med pilotprojektet var også at få et indblik i teknologiens fordele og begrænsninger. I tre uger var 10 medarbejdere udstyret med de hovedmonterede displays fra Google og Vuzix. Displayet viste oplysninger om den konkrete opgave under plukning inkl. oplysninger om hvor forsendelsen lå og dens størrelse. I alt anvendte medarbejderne udstyret til inden for tidsrammen at plukke mere end 20.000 genstande, der hørte til 9.000 ordrer. Resultatet var, at de var i stand til at arbejde langt hurtigere og helt fejlfrit. DHL og Ricoh evaluerer netop nu i fællesskab, hvordan de kan rulle teknologien ud til andre enheder.

"Vi ser altid på, hvordan vi kan forbedre vores processer med nye teknologier. Derfor var vi glade for at have DHL som vores innovationspartner for pilotprojektet," siger Pieter-Jelle van Dijk, der er Director Operations hos Ricoh EMEA.

I juni 2014 udsendte DHL’s Trend Research team i øvrigt en tendensrapport med titlen "Augmented Reality i Logistics". Den beskriver de bedste og mest lovende eksempler på brug af teknologien. Udover synsassisteret plukning af pakker på et lager, angiver rapporten også, hvordan augmented reality kan assistere lagermedarbejdere og kurerer i andre dele af forsyningskæden. I nær fremtid vil DHL se nærmere på de økonomiske muligheder i at bruge augmented reality inden for andre områder, og er åben for at samarbejde med andre partnere.

Tendensrapporten "Augmented Reality i Logistics" kan hentes her: www.dhl.com/augmentedreality

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

DHL Media Relations

Daniel McGrath

Phone: +49 228 182 9944

Evt. billeder kan findes her: http://www.mynewsdesk.com/dk/dhl-danmark/latest_media

Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder i logistik- og CEP-branchen og “The Logistics company for the world”. DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej- og jernbanetransport samt inden for kontrakt- og e-handelsrelaterede løsninger. Det verdensomspændende netværk består af mere end 220 lande og territorier og omkring 315.000 medarbejdere på verdensplan. Det sikrer kunderne uovertruffen servicekvalitet og lokalkendskab, der modsvarer deres krav til forsyningskæden. DHL accepterer sit sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.
DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2013.

For mere information:  www.dp-dhl.com eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.