Pressemeddelelse

Gæsteanmeldelser:  Fynske  restauranter  er  i  top

Det kommer måske ikke bag på så mange, når Michelin­‐restauranter som AOC i København scorer højt i gæsteanmeldelser. Men det er ikke kun de store og prestigefyldte københavner-restauranter, der falder i gæsternes smag: På Fyn har to restauranter nemlig gjort sig særligt positivt bemærkede blandt gæsterne.

DinnerBooking, der administrerer bookinger for over 400 restauranter i Danmark har lavet en samlet opgørelse over gæsternes anmeldelser i løbet af det første halvår 2014, og her ligger Restaurant Lieffroy  i Nyborg  på  andenpladsen, mens  Palæet  i Odense ligger på en 12. plads ud af de 250 restauranter, der  har valgt at modtage gæstefeedback.  

Lieffroy  er  højere  placeret  end  store  kendinge  som  AOC  og  Kong  Hans  Kælder  i København, og  det  overrasker  hos  DinnerBooking: 

»Vi er vant til at se de store københavnske restauranter klare sig godt i gæsteanmeldelser, og derfor er det dejligt at også de mindre restauranter –  uden samme  gode  beliggenhed – også gør sig positivt bemærkede,«  fortæller  Peter Thygesen,  der  er  partner  i  DinnerBooking.  

Ifølge Patrick Lieffroy fra Restaurant Lieffroy skyldes gæsternes positive anmeldelser blandt andet den meget jordbundne atmosfære i restauranten: 

»Vi forsøger at gøre tingene så usnobbet som overhovedet muligt, selvom det er en gourmetrestaurant.  Man skal have en anden og mere jordbunden tilgang til gæsterne i provinsen, end man skal i København, tror jeg.« 

Herudover skal de ses i  lyset af, at  gæsterne  i  provinsen  har  bedre  tid  til  at  nyde aftenen,  fortsætter  han: »Gæsterne  har  god  tid  og  bliver  længe,  når  de  kommer  hos  os,  fordi  vi  ikke  laver  flere bookinger  på  et  bord  på  en  aften,  og  det  tror  jeg  er  med  til  at  give  dem  en  bedre samlet  oplevelse  af  en  restaurant,«  fortæller  Patrick  Lieffroy,  der  glæder  sig  over  den gode  placering. 

De  30  mest  populære  restauranter  i  2014: 

1. Restaurant  Krebsegaarden,  København  K 
2. Lieffroy,  Nyborg  
3. Babette,  Vordingborg  
4. 56°,  København  K
5. Madhimlens  Madhus,  Odder
6. Restaurant  AOC,  København  K
7. Restaurant  Snerlen,  Frederikshavn  
8. Restaurant  Frederiks  Have,  Frederiksberg  
9. Mest,  Aalborg  
10. Den  Lille  Kro,  Aarhus  C  
11. Kong  Hans  Kælder,  København  K  
12. Palæet,  Odense  C
13. POP  et  SPISERI,  København  N  
14. Restaurant  Unico,  Højbjerg
15. Kähler  Villa  Dining,  Risskov  
16. Ristorante  Da  Claudio,  Frederiksberg  
17. Støvlet  Katrines  Hus,  Sorø  
18. Restaurant  Sandgaarden,  Ringkøbing  
19. Den  lille  fede,  København  K  
20. Bar'Vin,  København  K  
21. CUPO,  Aalborg  
22. Raadvad  Kro,  Kongens  Lyngby  
23. Kokkeriet,  København  K
24. Oliver  &  The  Black  Circus,  København  K  
25. Kokkedal  Slot  Copenhagen,  Hørsholm  
26. Nimb  Bar,  København  V  
27. RADIO,  København  V  
28. Era  Ora,  København  K 
29. Det  gamle  Mejeri,  Mårslet  
30. Viva,  København  K  


Om  gæstefeedback 
Hver gang  en  gæst  booker  bord  gennem  DinnerBooking,  får  de  efter  restaurantbesøget tilbuddet  om  at  give  den  pågældende  restaurant  feedback.  Gennemsnitligt  benytter  én ud  af  tre  gæster  sig  af  muligheden.  Vurderingen  gives  ud  fra  mad,  betjening,  stemning, samlet  vurdering  samt  værdi  for  pengene.  Hver  måned  hædrer  vi  de  5  restauranter, der  har  fået  de  bedste  anmeldelser,  og  i  denne  måde  har  vi  lavet  en  samlet  liste  over restauranternes  gæstefeedback  i  første  halvår  2014  over  hele  landet.  Listen  er  baseret på  gennemsnitligt  298  gæsteanmeldelser  pr.  restaurant.  I  modsætning  til  andre anmeldelses-sites,  kan  gæster  kun  anmelde  en  restaurant,  hvis  de  har  booket  bord.  

Emner

  • Mad, drikke

Kategorier

  • gæstefeedback
  • gæster
  • nyborg
  • lieffroy
  • palæet
  • restaurant
  • fyn
  • odense