Nyhed -

​Highlights Uge 22 – Discovery Networks Danmark

Nyt afsnit: 'Voice Junior' lørdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Foto: Nicolas Tobias Føsgaard.
Riising og Ihan Haydar skyder anden og sidste battle-runde i gang, hvor sangtalenterne på henholdsvis Team Joey, Mette og Wafande skal synge mod hinanden i grupper. Kun én sanger fra hver gruppe går videre til kvartfinalen, og nu skal de sidste deltagere findes! Vi skal bl.a. opleve Joeys gruppe 'Festudvalget' med Maja, Ava og den blot 8-årige Ella, som giver den fuld gas på scenen, mens de dygtige sangdivaer, Selma, Kristella og Natasja alle leverer stærke præstationer i dysten om at nå kvartfinalen. Wafande sætter til gengæld et hold med Freja, Hans og Alaia, som skal synge et klassisk og cool Bifrost-nummer.

Nyt afsnit: 'Strøgvagterne' onsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vagterne Jeppe og Michael er på udkig efter en ung mand, der har stjålet for flere tusinde kroner, mens tre tyve forsøger at slippe væk fra Magnus og Oliver, som må sætte det meget lange ben foran for at få fat i både tyvene og tyvekosterne. Anders henvender sig til en kvindelig tyv - og bliver noget overrasket over hendes reaktion. Han oplever også, hvordan gamle konflikter kan blusse op igen, da han pludselig støder på en gammel kending på Strøget.

Nyt afsnit: 'The Big Bang Theory' mandag kl. 20:30 på Kanal 5

Sæson 12, afsnit 21: Kripke har fundet beviser, som indikerer, at Dr. Pemberton kopierede hans afhandling på universitet. Men Amy og Sheldon har svært ved at beslutte sig for, om de skal melde ham eller ej. Og Howard bliver noget overrasket, da han finder ud af, at Bernadette ikke var den eneste servitrice på The Cheesecake Factory, som var lun på ham!

Sæsonafslutning: 'The Good Doctor' mandag kl. 20:00 på Kanal 4

Sæson 1, afsnit 18: Murphys team af læger på St. Bonaventure står med en meget usædvanlig sag: en ung studerende har fået en række uforklarlige læsioner, og holdet kommer under stort tidspres for at finde frem til årsagen, så de kan helbrede ham, inden hans tilstand forværres yderligere.

TV-Premiere: 'Bad Neighbours 2' mandag kl. 21:00 på Kanal 5.

Mac og Kelly venter deres andet barn og beslutter sig for, at tiden er inde til at sælge huset og flytte til noget større. Men salget går slet ikke som planlagt, for i mellemtimen er der flyttet en flok festglade piger ind i nabohuset, og det viser sig hurtigt, at de er fuldstændigt uden for pædagogisk rækkevidde. Og det går også hårdt ud over potentielle købere af huset. Mac og Kelly må derfor slå sig sammen med deres tidligere nabo og fjende, Teddy, for at få bugt med pigerne og sikre kontrollen over nabolaget én gang for alle!

Fredagsfilm: 'Summer Love' fredag kl. 20:00 på Kanal 4.

Maya er ikke helt ung længere, men har stadig ambitioner om at færdiggøre sin uddannelse, så derfor starter hun som praktikant i et it-firma med speciale i at udvikle social media-apps. Maya ved dog intet om alt det tekniske, og situaitonen bliver ikke meget bedre, da både den meget seriøse økonomidirektør og den meget afslappede administrerende direktør begge forelsker sig i hende - og begynder at konkurrere om hendes kærlighed!

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • fredagsfilm
  • sæsonafslutning
  • tv-premiere
  • nye afsnit
  • dplay
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919