Nyhed -

Olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport

Velkommen til endnu en olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport. Her opdaterer vi dig på vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter.

Vinter-OL sendes fra i dag den 9. februar på Kanal 5, Eurosport 1, og Eurosport 2. Du kan desuden se eller gense hvert et øjeblik af Vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

For fuld programoversigt over OL-dækningen på Kanal 5, Eurosport 1 og Eurosport 2 klik her(opdateres løbende).

Curling-ekspert: Rasmus Stjerne er hvor han skal være.

Når Team Stjerne natten til onsdag dansk tid sætter den første sten ved OL i PyeongChang er det med en veloplagt skipper ved roret. Kanal5s curling-ekspert mener, at den danske skipper Rasmus Stjerne er præcis hvor han skal være:

- Han føler sig godt tilpas derude sammen med resten af holdet. Det er en fed hal, god akustik og en god is de skal spille på. Rasmus føler, at al den forberedelse, der er gået forud for OL er givet godt ud og ham og holdet føler sig klar til at komme i kamp.

Lene Nielsen, der privat danner par med Rasmus Stjerne mener, at skipperen er samme sted, som da han var med til at sikre Danmark en VM-sølvmedalje i 2016:

- Rasmus var i 2016 med til at vinde en VM-sølvmedalje til Danmark, og dengang var han havde han den samme indgangsvinkel og fornemmelse forud for turneringen. Dengang var holdet hvor de skulle være og det er de også nu.

Lene Nielsen og Casper Høygård sidder klar ved mikrofonerne natten til onsdag, når Team Stjerne skal i aktion for første gang

Casper Høygård og Lene Nielsen sidder klar ved mikrofonerne natten til onsdag, når Team Stjerne skal i aktion for første gang. Foto: Discovery Networks Danmark / Carsten Andersen. 

Lene Nielsen skal sammen med Kanal 5 og Eurosports curling-kommentator Casper Høygård kommentere både Team Stjerne og Team Duponts kampe under OL. De to tyvstartede allerede d. 8. februar, da der blev skrevet olympisk historie:

- Curling for mix-hold er for første gang nogensinde på OL-programmet og kampen mellem Canada og Norge var det første livesport vi sendte fra PyeongChang. Det var super fedt at være med til at kommentere den første kamp og det første vi livesport vi sendte fra PyeongChang.

Casper Høygård er normalt kommentator på Superligaen og Premier League, men under vinter-OL er det altså curling, der bliver hovedfokus:

- Det er noget helt andet end at kommentere fodbold. Jeg har ladet være mere op til Lene (Kanal5 og Eurosports curlingekspert) at kloge sig, hvor jeg måske har holdt mig mere til det faktuelle. Det er meget anderledes at kommentere curling, fremfor for eksempel fodbold, fordi adgangen til spillet og spillerne er helt anderledes. Alle spillerne bærer mikrofon, så man er som kommentator og seer meget tættere på begivenhederne end man er til for eksempel en Superliga- eller Premier League kamp.

Casper Høygård og Lene Nielsen sidder klar ved mikrofonerne natten til onsdag, når Team Stjerne skal i aktion for første gang. Herrerne møder i første kamp Sverige, som kan gå hele vejen i turneringen ifølge Lene Nielsen:

Der venter Team Stjerne en uhyre svær modstander i deres første kamp. Der er ingen tvivl om, at Sverige sammen med Canada er favoritter til at gå hele vejen i turneringen. Den svenske skipper Niklas Edin har tidligere bragt mange medaljer hjem til Sverige og til daglig spiller Niklas Edin Grand Slam-turneringer i Canada mod de canadiske hold, inkl. det canadiske hold, der deltager ved OL. 

Danmark spiller første kamp ved OL natten til onsdag klokken 01.00. Du kan følge kampen direkte på Kanal 5 og Eurosport Player. 

Snowboard Halfpipe-kvalifikation i verdensklasse

Der blev tidligt tirsdag morgen lagt et højt niveau i kvalifikationen til herrenes halfpibe, og amerikanske Shaun White viste endnu engang sin store klasse. Og det var blot i kvalifikationen.

Japanske Ayumu Hirano lagde ud med at score imponerende 95.25 point til stor jubel for Peter Falktoft og Rasmus Pedersen i kommentatorboksen. Men det skulle vise sig at blive vildere endnu.

Australiske Scotty James formåede at score hele 96.75, hvilket fik Falktoft til at udbryde:

Det er fuldstændig bananas. Det er kvalifikationen, det her!

De olympiske snowboardere var dog ikke færdige med at forkæle seerne. Amerikanske Shaun White lukkede og slukkede nemlig kvalifikationen med at score vanvittige 98.50 point.

Det fik Kanal 5 og Eurosports OL-ekspert Peter Falktoft til at opfordre danskerne til at blive hjemme fra en eventuel vinterferie:

Kongen er tilbage. Hvor går det hen herfra? Det er kun kvalifikationen. Jeg kan ikke være i mig selv. Alle danskere: Drop vinterferien. I skal ikke i Lufthavnen i morgen. I skal se finale og Shaun White.

Halfpipe finalen i mændenes snowboard kan ses på Eurosport 2 fra klokken 02.30 og på Eurosport Player, hvor du også kan gense begivenheden når du vil.

Bode Miller ser frem mod kvindernes slalom

- For mig at se har vi at gøre med et unikt tidspunkt i slalomhistorien lige nu med Marcel Hirscher (Østrig) og Mikaela Shiffrin (USA). De kører begge to på så højt niveau, men de har på en eller anden måde formået at minimere deres risiko og er sluttet bemærkelsesværdig højt i deres løb og med stor succes. De er så sikre og effektive i deres slalom-stil, så de laver ikke fejl fordi de bliver trætte i den sidste halvdel af banen, hvilket altid var tilfældet da jeg var aktiv i World Cuppen, siger den tidligere OL-medaljevinder i alpint skiløb og fortsætter: 

- Både Shiffrin og Hirscher er bare på et andet niveau end mange af de andre atleter lige nu. Jeg forventer, at Shiffrin vinder en guldmedalje. I min optik er der ikke nogle, der tager guldmedaljen fra Mikaela Shiffrin. Måske hun selv kan være medvirkende til, at hun ikke vinder den, hvis hun laver fejl på det forkerte tidspunkt. Men med den måde hun står på ski på i øjeblikket, så præcist og så balanceret, så kan jeg simpelthen ikke forestille mig, at det glipper for hende.

Se om Bode Miller får ret og Mikaela Shiffrin vinder guld i kvindernes slalom i morgen tidlig klokken 05.45 på Kanal 5 og på Eurosport Player, hvor du også kan gense begivenheden når du vil. 

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/AokjzGqI-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/AokjzGqI-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/4wKEV9g2-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/4wKEV9g2-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • eurosport 2
  • homeoftheolympics
  • eurosport 1
  • kanal5
  • eurosportplayer

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale