Nyhed -

Olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport

Velkommen til endnu en olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport. Her opdaterer vi dig på Vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter.

Vinter-OL sendes frem til den 25. februar på Kanal 5, Eurosport 1, og Eurosport 2. Du kan desuden se eller gense hvert et øjeblik af Vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

For fuld programoversigt over OL-dækningen på Kanal 5, Eurosport 1 og Eurosport 2 klik her(opdateres løbende).

Dansk curlingsucces

Både Team Stjerne og Team Dupont var i aktion fredag, og det blev til to ud af tre mulige sejre. Herrerne startede en flot dansk curling-dag, da de vandt 6-4 over Italien. Team Dupont fulgte op med en flot sejr over de canadiske verdensmestre. Kampen, der blev vist direkte på Kanal 5, måtte ud i 11. ende, da stillingen efter de normale ti ender lød på 8-8. Efter 11. og sidste ende kunne danskerne trække sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 9-8.

Team Stjerne var i aktion igen ved middagstid. Her var modstanderen verdensranglistens nummer fire fra USA. Det opgør endte med en amerikansk sejr på 5-9. Næste gang Team Stjerne skal i aktion, er natten til søndag kl. 01:00. Den kamp kan ses direkte på DR1 og Eurosport Player

Team Dupont skal i aktion igen natten til lørdag, hvor modstanderen hedder Storbritannien. Opgøret kan følges direkte på DR1 og Eurosport Player fra klokken 01.00. Holdets anden kamp lørdag er mod Kina og kan ligeledes ses direkte på DR1 og Eurosport Player

Christoffer Faarup færdig ved OL

Christoffer Faarup var for sidste gang i aktion ved OL, da han tidligt fredag morgen var på pisten til Super-G. Faarup sluttede på 32.-pladsen. Han var 3,37 sekunder efter den østrigske vinder, Matthias Mayer. Mayer vandt foran schweiziske Beat Feuz, mens bronzemedaljen gik til norske Kjetil Jansrud.

Martin Møller sluttede som nummer 90

Danskfødte Martin Møller, der til daglig bor i Grønland, var for første gang i aktion ved OL, natten til fredag dansk tid. Møller sluttede som nummer 90 i 15 kilometer fristil, hvor han var næsten seks minutter langsommere end de bedste. Løbet blev vundet af schweiziske Dario Cologna.

Kanal 5's udsendte OL-reporter Signe Vadgaard fangede den danske langrendsløber efter dagens løb:

- Det var rigtig godt at komme i gang og få et løb. Optimal åbning og rigtig gode ski, så jeg er egentlig godt tilfreds.

Oplevede du nogle udfordringer ude på ruten?

- Nej, ikke andet end det, jeg var forberedt på. Mesterskabsløb, der bliver løbet rigtig hurtigt, og der er mange løbere omkring en. Det er et helt normalt skiløb, så det var okay.

Du har været ramt af sygdom og meldte også afbud til dit første løb ved legene. Er du fit for fight nu?

- Ja, det synes jeg. Jeg er godt tilfreds med, at jeg stod over i det første løb og kom i gang nu her og er helt frisk. Så er der løb i næste weekend. Super godt at komme i gang.

Hvad siger du til din tid og din placering?

- Jeg rykker jo op i forhold til min seedning, så det må jeg jo være tilfreds med. Jeg har nok løbet hurtigere løb, men dagsformen var til det i dag, og jeg er godt tilfreds med løbet.

Martin Møller skal i aktion næste gang lørdag d. 24. februar i 50 km klassisk. Det løb kan følges direkte på Kanal 5 fra klokken 06.00 og på Eurosport Player

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/rcIKAyDW-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/rcIKAyDW-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/BTfYxeEA-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/BTfYxeEA-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • eurosport 1
  • eurosportplayer
  • homeoftheolympics
  • kanal5
  • eurosport 2

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale