Pressemeddelelse -

Samtalebyen Talk Town er tilbage på Onkel Dannys Plads med debatter, talks, kunst, workshops, musik og meget mere.

TALK TOWN ER TILBAGE

Den 25. – 27. maj 2022 sætter Onkel Dannys Plads rammen for Samtaleby om køn, ligestilling og feminisme.

Det handler om 𝗵𝘃𝗲𝗿𝗱𝗮𝗴𝘀𝘀𝗲𝘅𝗶𝘀𝗺𝗲, 𝗸ø𝗻, 𝗹𝗶𝗴𝗲𝗹ø𝗻, 𝗸𝘂𝗻𝘀𝘁, 𝘀𝗲𝘅 - 𝗼𝗴 𝗮𝗹𝘁 𝗱𝗲𝗿 𝗶𝗺𝗲𝗹𝗹𝗲𝗺 - når Talk Town vender tilbage med debatter, talks, kunst, workshops, musik og meget mere.

Følg med her på Facebook, når vi løbende offentliggør programmet i april og maj.

Der er gratis adgang. Der skal ikke bestilles billetter på forhånd til festivalens fysiske events. Nogle events vil have begrænset pladser. Pladser fordeles efter først til mølle-princippet.

Har du ikke mulighed for at deltage fysisk på Talk Town 2022, har vi et online program med en masse digitale arrangementer, som du kan streame.

Husk at holde øje med programændringer og opdateringer på hjemmesiden og på vores Facebook-side.

OM TALK TOWN

Talk Town er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog. Talk Town er scenen, hvor alle lige fra faglige organisationer, græsrødder, medier, politiske partier, aktivister, foreninger til enkeltpersoner tager ordet.

Festivalen er åben for alle, både dem der allerede beskæftiger sig med køn, ligestilling og feminisme - og dem der er nysgerrige på det.

OM ONKEL DANNYS PLADS

I sommerhalvåret omdannes de historiske brosten på Onkel Dannys Plads i Kødbyen på Vesterbro til en udendørs kulturarena for de skabende miljøer i København.

Kulturarenaen bliver den involverende platform og et kulturelt åndehul, hvor der gives plads til de gode idéer, de samskabende tanker og de kreative fællesskaber.

Her indtager kulturdrømmene og de kulturelle ildsjæle gårdspladsen, hvor vi sammen skaber en platform for den alternative kultur i vores fælles by. Her dyrkes fællesskabet og samarbejdet, hvor den gode idé kan vokse fra projekt til festival. Her bliver de krøllede tanker til handling, nye brydninger får plads og drømme bliver til virkelighed.

Onkel Dannys Plads arbejder tæt sammen med Københavns mange alternative kulturmiljøer og københavnske ildsjæle. Med inddragelse af samarbejdsaktører og københavnere med kulturdrømme, bidrager pladsen til opbygning og udvikling af et særligt vækstlag af nye fællesskaber, kulturskabere og kunstnere.

Den 1600 m2 brostensbelagte gårdsplads rummer også spillestedet Råhuset, spisehuset Hverdagen, et forsamlingshus, TV-spilcaféen Kaf' & Konsol, et containergalleri og meget mere.

Onkel Dannys Plads er en del af DIT:KBH i Københavns Kommune, som arbejder ud fra den forudsætning, at vi skaber bedst, når vi skaber sammen og arbejder bedst i gensidigt samarbejde med de københavnske kulturmiljøer.

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • ligestilling
  • københavn
  • hverdagssexisme
  • feminisme
  • debat
  • talk
  • køn
  • dit:kbh
  • festival
  • onkel dannys plads

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Christina Ben-Yedidia Lykkegaard

Pressekontakt Kommunikationsredaktør PR & Kommunikation for Huset 20491916 Huset

Esben Frost

Pressekontakt Kommunikationsredaktør PR & Kommunikation for Union, Krudttønden og Kulturhuset Indre By. 40149330 Union Krudttønden Kulturhuset Indre By

Line Rædkjær Poulsen

Pressekontakt Kommunikationsredaktør PR & Kommunikation for Onkel Dannys Plads, Basement, Stairway og Kraftwerket 21511740 Onkel Dannys Plads Basement Stairway Kraftwerket