Pressemeddelelse -
To dages psych festival på Stairway i Vanløse
Over to dage præsenteres det bedste indenfor dansk og nordisk beat-musik på scenen i Vanløse! Det er lugten af knallert, popcorn og bajere, og lyden fra pickupnålen i rillen på en 7” vinyl.
Der var en engang, hvor plader blev indspillet i forstæderne og nogle af de største internationale beat-navne spillede deres koncerter i Brøndby, Hvidovre og Gladsaxe. Biografer i Islev, Brønshøj og ikke mindst Vanløse lagde ofte sal til danske bands som Beefeaters, Alrune Rod, Young Flowers m.fl., når de skulle optage deres plader i biografsalen efter sidste forestilling.
Derfor er Stairway gået sammen med Colossal om at præsentere et moderne beat-program under navnet "Vanløse Beat Dage", som en hyldest til dengang musik blev indspillet i forstæderne, og ungdommens spillesteder var diverse beat-klubber rundt om på skolerne i København og omegn.
Programmet er en blanding af beat og psych, med en stærk retro vibe, pakket ind i et moderne og yderst interessant program med en række af de fedeste bands og DJs.
Program
Fredag d. 1. april:
- Vilde Græs
- Undergrünnen (NO)
- Baby Jesus (SE)
- Orcas
- DJs Beat Mermaids
Lørdag d. 2. april:
- The Sonic Dawn
- Electric Eye (NO)
- Orkan (SE)
- Les Dunes (NO)
- DJ Uffe Lorenzen
Derudover vil der begge dage være plademarked ved Orpheus Records og Vinyltrolden.
Yderligere info
Døre: 19:00 // Koncertstart: 20:00
Forsalg: 170kr. (+ gebyr) pr. dag // Dørsalg: 200kr. pr. dag
Emner
- Arrangement
Kategorier
- beat
- rock
- syrerock
- folk
- psych
- festival
- musik
- musikfestival
Regions
- Hovedstaden