Pressemeddelelse -

Kulturhavn X HUSET: JÆVNDØGN

Kulturhavn X HUSET byder lyset velkommen! 
Kom helt ned i gear og få mere energi, når Kulturhavn og HUSET søndag den 20. marts fejrer, at vi går mod lysere tider, og markerer jævndøgnet, hvor lys og mørke er i ligevægt. Få dit sidste vinterdyp, slap af i saunaen, få tang-tastisk hudpleje eller nyd et smagfuldt måltid i sanselige omgivelser ved Badezone Havnegade. Og hvis du er til mere, kan du købe billet til en sanselig lytteoplevelse med Københavns Radiobiograf på vandet.


Søndag den 20. marts markerer Kulturhavn og HUSET (i Magstræde) et af de to tidspunkter på året, hvor lys og mørke er i ligevægt. En slags rituel fejring af årstidernes skiftning fra vinter til forår, hvor alle kan være med. Kom helt ned i gear i sanselige omgivelser og bliv opladt af årstidernes skiftende med en fælles oplevelse i det blå byrum ved Badezonen Havnegade.

Der vil være noget for alle og for alle sanser!

HVOR: Badezone Havnegade, Havnegade 46, 1058 København K
HVORNÅR: 20.03.22 – 17:00 – 20:00 (solen går ned kl.18:34)
Hele eventet er gratis.

PROGRAM:
Ved Badezonen Havnegade kan du få dit sidste vinterdyp, slappe af i saunaen, få tang-tastisk hudpleje med GRO SELV eller nyde et smagfuldt måltid i sanselige omgivelser med lys og lyskunst.
Dette sanselig rum har Kulturhavn og HUSET skabt med bl.a.:
GRO SELV
I GRO SELV mødes man for at udvikle idéer, udveksle viden og eksperimentere med grønne projekter. Fællesskabet fungerer som et laboratorium for grønne initiativer og drømme, hvor unge prøver grønne idéer af med egne hænder og udforsker mulighederne for upcycling, genanvendelse og sæsonbaserede oplevelser.
På dagen vil GRO SELV lave DIY hudpleje med tang - en workshop med tang-tastisk hudpleje
Ud med mikroplast og kemi i vores hudplejeprodukter. Ind med alt det gode og naturlige fra kloden. Vidste du, at tang, ud over at være en 100% CO2 neutral ressource, også har fantastiske egenskaber, der kan bruges både i madlavning og hudpleje? Tang er nemlig smækfyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, som hjælper til at bevare fugten i huden og forsinker cellernes nedbrydelse.
Så kom forbi workshoppen hos GRO SELV, hvor du kan lære mere om havets grønne guld, og selvfølgelig får mulighed for at blande dine egne naturlige hudplejeprodukter.
....
MADS VEGAS
Til at skabe stemning på Badezonen har vi allieret os med lysdesigner og - kunstner Mads Vegas, som har arbejdet professionelt med lys i 20 år og bl.a. har haft flere installationer med i Copenhagen Light Festival i både 2018 og 2019.
....
KØBENHAVNS RADIOBIOGRAF
Hele eventet på Badezone Havnegade er gratis. Men hvis du er til mere, kan du udvide oplevelsen med en billet til en havnerundfart, hvor det mørkeblå havnevand danner rammen for en stedsspecifik fælles lytteoplevelse med Københavns Radiobiograf.
Det bliver en intim og sanselig lytteoplevelse på vandet. Billetten inkluderer desuden et måltid mad ved Badezone Havnegade efterfølgende.

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • havnebad
  • dit:kbh
  • huset

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Christina Ben-Yedidia Lykkegaard

Pressekontakt Kommunikationsredaktør PR & Kommunikation for Huset 20491916 Huset