Nyhed -
DLG Øst inviterer til sorts- og planteavlsdemo
DLG Øst-dagen er en kombination af en sortsfremvisning og en almindelig markvandring. DLG Øst-dagen løber af stablen torsdag den 26. maj kl. 9.30-16 på Falkensteen Gods lidt vest for Slagelse.
Mange landmænd tager allerede sidst i maj beslutning om en del af næste sæsons valg af vinterafgrødesorter. Deltagere på DLG Øst-dagen vil blive klædt godt på til dette valg. Agronom Andreas Østergaard, DLG Øst, der er ansvarlig for DLG øst-dagen, siger:
”I demomarkerne på Falkensteen er storparceller med DLG’s syv vigtigste vinterhvedesorter, heriblandt topsorten Benchmark. Desuden fremviser vi fire højtydende vinterrapssorter, bl.a. DK Exception, Einstein og vinterbygsorten Heimdal. Forædlere fra Sejet Planteavl og repræsentanter fra DLG’s frøleverandører vil også fortælle om sorternes egenskaber, og hvilken sort der passer til dit behov.”
Strategier for startgødskning og vækstregulering
I demomarkerne er der også udlagt forskellige strategier for startgødskning og vækstregulering, som vil blive gennemgået. Andreas Østergaard, DLG Øst, forklarer:
”Da markvandringen bliver holdt midt i vækstsæsonen, vil der være mange sprøjtninger, der endnu skal besluttes og gennemføres ude på bedrifterne, inden at årets høst er kommet sikkert i hus. Derfor vil DLG’s konsulenter på markvandringen også gennemgå årets erfaringer i marken og de aktuelle behov for i de kommende sprøjtninger.”
Om DLG Øst-dagen
- Sortsdemo og markvandring den 26. maj 2016 kl 9.30-16 på Falkensteen Gods ved Slagelse.
- Gennemgang i marken begynder kl. 10.15 og igen kl. 13.30.
- Kom og se Danmarks flotteste lade i de smukke bakker.
- Forædlerne fremviser fremtidens sorter af vinterhvede, vinterraps og vinterbyg.
- DLG-konsulenter fremviser demoparceller af bejdsning, gødskning og planteværn.
- Mød din DLG-medarbejder til en faglig snak i marken og forplejning i laden.
- Stande med mange af vores leverandører og samarbejdspartnere.
- Vel mødt til en faglig DLG-dag i marken.
Yderligere oplysninger:
Andreas Østergaard | DLG Øst | Tlf: 33684305 | Mobil: 30589141 | ans@dlg.dk
Emner
- Økologi, biodynamik