Pressemeddelelse -

Energi til fremtiden på Experimentarium

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 14:39 tirsdag d. 18. december 2007

Energi til fremtiden på Experimentarium

Experimentarium og DONG Energy har indgået et samarbejde om en permanent udstilling om klima og energi. Her kan besøgende i fremtiden opleve, hvilke konsekvenser deres egne handlinger har på klimaet. 


Experimentarium og DONG Energy har indgået et samarbejde om en permanent udstilling om klima og energi. Her kan besøgende i fremtiden opleve, hvilke konsekvenser deres egne handlinger har på klimaet.

 

Den interaktive udstilling skal udfordre den besøgendes kreativitet og evne til at problemløse på klimaområdet. Via aktiviteter skal publikum opleve hele det sammenhængende energisystem lige fra produktion over distribution til forbrug og de dertil hørende miljømæssige konsekvenser.

 

Udstillingen har arbejdstitlen ”Energi til fremtiden” og bliver på 500 m3. Den ventes at være besøgsklar i foråret 2009, og der vil blive udarbejdet undervisningsmateriale til brug i grundskolen i forbindelse med udstillingen.

 

”DONG Energy’s generøse donation glæder mig meget. Donationen gør os i stand til at lave en både spændende og lærerig udstilling. Sammen med de mange supplerende aktiviteter vil udstillingen være Experimentariums bidrag til den vigtige, folkelige klimadebat, som jeg håber vil finde sted igennem hele 2009 op til topmødet i december. En debat om de muligheder vi mennesker har for selv at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer,” siger Asger Høeg, direktør for Experimentarium.

 

”Vi vil gerne bidrage til at synliggøre sammenhængen mellem de mange valg, vi træffer hver dag som energiforbrugere, og konsekvenserne heraf. Særligt ønsker vi at være med til at give den unge generation en bedre forståelse for, hvordan vi alle kan handle ansvarligt som forbrugere af energi”, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.



Kontaktinformation:

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

 

Experimentarium

Presse- og marketingansvarlig

Lise Kinch+45 4052 9288

 

 

DONG Energy

Media Relations

Ulrik Frøhlke

+45 2484 9725

 

 

 

Fakta om Experimentarium

Experimentarium er et Science Center eller et aktivitetscenter for natur, teknik, miljø og sundhed. Experimentariums formål er 'at fremme interessen for naturvidenskab og teknik'. Centerets hovedudstillingen er på 4.100 m2 og består af knap 300 aktiviteter.

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere information, se www.dongenergy.com.


Kontakt