Pressemeddelelse -

TAMU-lampen – enkel og solid belysning

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 12:10 torsdag d. 3. juli 2008

TAMU-lampen – enkel og solid belysning

Et unikt samarbejde mellem Træningsskolernes Arbejdsmarkedsuddannelse, TAMU, i Odense og energikoncernen DONG Energy har resulteret i udviklingen af en helt ny og energibesparende udendørslampe.  


’Vi har haft et rigtig godt samarbejde med TAMU. Der er et stort engagement og vilje til forandring, og vi har nu sammen med TAMU produktudviklet en lampe, der lever op til vores høje standard’ siger Forretnings- og salgschef Gert S. Nielsen, DONG Energy.

 

’Samtidig med at vi har fået et godt produkt, er vi også gået ind i samarbejdet med TAMU for at støtte et godt uddannelsesmæssigt initiativ der giver de unge der har brug for særlig opfølgning mulighed for at blive indsluset på arbejdsmarkedet, fortæller Gert S. Nielsen.

 

Forstander Jens Bay fra TAMU i Odense siger:

’DONG Energy er en stærk samarbejdspartner inden for drift og vedligehold af udendørsbelysningsanlæg. Selskabet har ansvaret for mere end 240.000 lamper, så det har været et spændende samarbejde for os’.

 

Den nye TAMU-lampe, der bl.a. er opsat langs Mølleådalen i Lyngby, er en robust og stærk lampe, der ikke indbyder til hærværk. Lampen har en meget høj lyseffekt, så med en 13 Watt sparepære giver den et lys, der kan konkurrere med flere ældre udendørslamper med 50 Watt-pærer.

 

’Lampen er velegnet til langs stier, i parker og på mindre veje fx i sommerhus-områder. Her skal der være lav punktbelysning med stor lyseffekt, og vi har fået flere positive reaktioner efter opsætningen af lampen langs Mølleådalen, forklarer Gert S. Nielsen.

 

 

Om TAMUTræningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser er en landsdækkende kompetence givende arbejdsmarkedsuddannelse med seks afdelinger, som gennemføres på grundlag af en konsekvenspædagogisk holdning og metode, og uddannelserne gennemføres under arbejdspladslignende vilkår. Den henvender sig til de unge fra 18 til 30 år, der har brug for en individuelt tilrettelagt uddannelse for at kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Læs mere på www.tamu.dk 

 

Om DONG EnergyDONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. Antallet af medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere information, se www.dongenergy.com 



Kontaktinformation:

Yderligere oplysninger: 

DONG Energy

Media Relations

+45 9955 9552


Kontakt