Risiko for politisk obstruktion af lynladning til elbiler

Et nyt folketing bør med friske øjne se på, hvordan vi bevarer den frie konkurrence på energi til transport så den både er grøn OG fortsat fungerer bedst, billigst og smartest.

Klimaet har med rette været valgkampens store tema. Når det gælder transportens omstilling, er den tunge transport endnu engang glemt, og fokus er som altid på elbilerne i persontransporten. Det udbredte politiske ønske om at fremme ladeinfrastrukturen risikerer dog stik imod hensigten at obstruere en markedsbaseret udbredelse af fremtidens lynladning.

Der er ingen tvivl om, at elbiler er en vigtig del af løsningen, og der er heller ingen tvivl om, at udviklingen går rigtig stærkt: Kraftigere batterier, der fylder mindre, hurtigere ladetider og lavere priser vil formentlig føre til, at elbiler for alvor får et gennembrud i midten af 2020’erne.

Det kræver selv sagt store udbygninger af elnettet og flere ladestandere hjemme, på arbejdet og på farten. I maj udgav Dansk Energi analysen ”Elbilerne Kommer”, med en vurdering af de nødvendige investeringsbehov i elnettet frem mod 2030. Der er naturligvis ikke tale om småbeløb. Men hvordan sikres udrulningen bedst, billigst og smartest? Imens der kan være god grund til at planlægge opgraderingen af selve elnettet, mener Drivkraft Danmark, at det bør være op til markedet at sikre udrulning af selve el-laderne.

Fra vores branches perspektiv er det mest interessante ved Dansk Energis analyse, at den gør op med forestillingen om, at der skal være mulighed for ”sjatladning” på gader og stræder i byerne, som der faktisk er en del politikere, der argumenterer for. Mens de fleste elbilsejere med hus forventes at lade hjemme og på arbejdet, regner Dansk Energi det for ”usandsynligt, at der skal bygges ladestandere ved samtlige parkeringspladser ved kantstenene i byerne.” Den vurdering er vi helt enige i.

Ladeoperatører tjener kun penge, når der løber strøm i kablet, hvilket der i gennemsnit kun vil gøre få timer ad gangen – uanset hvor længe bilen er parkeret. Samtidig skal den lille mængde strøm forrente opsætning og vedligehold af dyr infrastruktur. Det er med andre ord tvivlsomt, om nogen kommercielle aktører vil foretage de nødvendige investeringer – med mindre de gives offentlig støtte. Det vil så til gengæld være katastrofalt for den frie konkurrence, som i dag sikrer billig og effektiv energi til transport.

Vores medlemmer opsætter i disse år hurtig- og lynladere rundt omkring i landet. Det gør de for at forberede sig til at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, når elbilerne kommer. For at der i fremtiden skal være en bæredygtig forretning i hurtigladere kræver det, at der er fri konkurrence, som sikrer de bedste løsninger billigst. Så nytter det ikke, at private operatører skal konkurrere med offentligt støttede ladestandere andre steder – ofte med hastigheder langt under de lynladere, som er på vej frem. Det nytter heller ikke, at Vejdirektoratets udbud langs motorvejene forbyder tankstationerne at sætte el-ladere op, fordi man har valgt at lave separate udbud for disse – ofte på den anden side af rastepladsen langt fra toiletter og god kaffe.

Et nyt Folketing bør derfor med friske øjne se på, hvordan vi bevarer den frie konkurrence på energi til transport med op mod 1 million elbiler i 2030. Det er nemlig et fokus, som har været glemt i de seneste års politiske elbils-kappestrid.