Pressemeddelelse -

Emballage møder kunsten

DS Smiths emballager indgår i kunstnergruppen Artnotes nye udstilling ”404 Not found” på Den Frie Udstillingsbygning i København.

Med udstillingen ”404 Not Found” ønsker Artnode at sætte internettets udvikling og aktuelle betydning for det digitaliserede menneske og samfund på dagsordenen.

E-shopping spiller en betydelig rolle i denne digitaliserede verden, og i et område af udstillingen med titlen ”Market”, sættes der fokus på netop e-shopping. Her præsenteres en e-shopping opstilling med varer, lagerhylder, pakkemaskine, tape og flere hundrede af DS Smiths transportkasser. En indpakningsrobot, pakker kontinuerligt objekter ind, som er købt på nettet. Efter indpakning stemples pakken med et Artnode-label og signeres for derefter at blive sat til salg via Artnodes egen e-shop eller eBay.

Ifølge marketingchef fra DS Smith Mette Herrefoss, giver det god mening, at netop DS Smith, som den førende leverandør af emballageløsninger til e-shopping, involverer sig i en udstilling som denne. ”Udstillingen sætter fokus på et af fremtidens store områder inden for emballage - nemlig e-shopping, og vi har en kæmpe rolle at spille her. Både ift. til at nedbringe CO2 og omkostninger i logistikledet for e-butikker, men også ift. at sikre, at fremtidens e-shoppingløsninger bliver baseret på genanvendelige ressourcer”, siger marketingchef Mette Herrefoss.

Udstillingen er åben fra d. 21. januar til d. 5. marts 2017.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • emballage
  • dssmith
  • kunst

DS Smith er en af Europas førende producenter af kundetilpasset emballage med fokus på topmoderne emballagedesign og lokal service tæt på kundernes placering. Vores produktportefølje omfatter transportemballage, forbrugeremballage, displays/POS og reklameemballage, kundetilpasset beskyttende emballage og industriel emballage, hvilket gør DS Smith i stand til at opfylde kravene på alle markedssegmenter.

Relateret materiale