Pressemeddelelse -

Ed Sheeran giver ekstrakoncert

Efter en overvældende interesse for Ed Sheerans største danske koncert nogensinde sættes der nu billetter i salg til endnu en koncert i Odense 27. juli

Annonceringen af koncerten med Ed Sheeran i Tusindårsskoven 28. juli blev mødt med en enorm bevågenhed fra pressen og en endnu større interesse fra Ed Sheerans mange danske fans. Faktisk var der på kun 48 timer mere end 70.000 fans, der havde registreret interesse for koncerten på Facebook, og derfor begyndte arbejdet hurtigt med at få arrangeret en ekstrakoncert.

Der blev sat 43.000 billetter i salg til den allerede annoncerede koncert, men det antal kunne tydeligvis ikke tilfredsstille efterspørgslen, og derfor sættes det samme antal nu i salg til en ny koncert med Ed Sheeran.

Det er derfor med stor glæde og stolthed, at vi nu kan præsentere endnu en koncert med Ed Sheeran i Tusindårsskoven. Koncerten vil blive afviklet lørdag 27. juli 2019 i Odense, og billetsalget er allerede i gang via Ticketmaster.dk.

VIDERESALG AF BILLETTER
Endnu engang står Ed Sheeran og hans hold i stærk opposition mod alle, der bruger sekundære billetsider til uetisk videresalg af billetter. I kampen mod det sekundære billetmarked, absurd høje priser og udnyttelse af fans bliver alle billetter derfor gjort personlige, hvilket betyder, at navnet på køberen bliver printet på billetten/billetterne. Ved indgangen skal navnet på billetten matche det medbragte foto ID. Har billetkøberen købt billetter til flere personer, skal disse personer følges ind sammen med billetkøberen. Der kan også blive anmodet om at se bookingbekræftelse.

Dette betyder: Når du køber billetter, vil dit navn blive printet på hver af billetterne. Ved indgangen til koncerten, vil dine ledsagere (max. 3) skulle følges ind med dig. Dette sætter en stopper for det sekundære marked og billethajer, der ellers kan sælge billetter videre til overpriser og udnytte fans.

Arrangørerne opfordrer alle til kun at bruge de officielle billetudbydere listet på Edsheeran.com og minder om, at Viagogo IKKE er en officiel billetudbyder for denne turné. Som på 2018 stadiumturnéen monitorerer arrangørerne salgstransaktioner for at identificere køb, der er i modstrid med de regler og vilkår som er opsat i forbindelse med salg af Ed Sheeran-billetter, og alle køb, der er i strid med disse regler og vilkår vil blive annulleret.

For mere om reglerne for køb og videresalg af Ed Sheeran-billetter – ticketmaster.dk

Koncerten præsenteres af Beatbox Entertainment – en del af Down The Drain Group.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tinderbox
  • northside
  • haven festival
  • ed sheeran
  • down the drain
  • beatbox entertainment

Down the Drain Group står bag NorthSide, Tinderbox og Haven Festival samt Beatbox Entertainment.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt 92829297