Pressemeddelelse -
Getrag får nu HTML5-baseret responsivt design på ny hjemmeside med CMS platform fra e-Spirit
Getrag, verdens største uafhængige leverandør af biltransmissioner og gearsystemer, har valgt at nylancere sin hjemmeside baseret på e-Spirits CMS platform FirstSpirit. e-Spirits system til indholdshåndtering, content management, forenkler de redaktionelle processer og optimerer brugervenligheden for dem, der besøger siden via mobile enheder som smartphones og tablets.
Getrags nye hjemmeside er i dag tilgængelig på engelsk og tysk, mens en kinesisk version er på tegnebrættet. Hertil kommer Getrags lokale hjemmesider, der løbende opdateres med det nye design og på det nye system. Getrag vil tillige bruge FirstSpirit som platform for deres intranet i fremtiden.
HTML5 designet betyder, at siden kan tilgås fra alle mobile enheder uden at der skæres information fra. Hjemmesiden er designet og implementeres af webbureauet SF eBusiness, der er én af e-Spirits partnere.
Målgruppetilpasset indhold med responsivt design
Det nye design gør, at Getrag nu bedre kan målrette og tilpasse kommunikation til forskellige målgrupper, såsom slutkunder, leverandører, administrativt personale eller potentielle medarbejdere. SF eBusiness har analyseret målgruppen og arbejdet sammen med Getrag for at finde og udvikle målgruppe- og varemærketilpasset indhold.
”Brugervenlighed, fleksibilitet og bæredygtighed var afgørende faktorer i valget af e-Spirit. Deres system er nemt at bruge og kan tilpasses vores forskellige projekter og kanaler. Med FirstSpirit som content management platform kan vi få dækket vores nuværende og kommende behov”, siger Vera Münch, Corporate Communications Manager hos Getrag.
Enkle og effektive redaktionelle processer
Det nye system har forenklet al redaktionel aktivitet på hjemmesiden. FirstSpirit fungerer nu som samlende platform for de redaktionelle aktiviteter, hvor al information fra databasen, mediacentret og programmer til ansættelsesprocesser findes.
En anden fordel for Getrag er, at de nu får kontrol med alt indhold til alle kanaler samlet ét sted. Når indholdet ændres globalt, sker ændringen automatisk over hele platformen og på de forskellige lokale sider. Det er samtidigt muligt, at tilpasse en lokal hjemmeside efter de behov, der er på det lokale marked.
Se den nye hjemmeside her: http://www.getrag.com
Om Getrag
Getrag er verdens største uafhængige leverandør af biltransmissioner og gearsystemer med 13.000 ansatte på 23 lokaliteter.
Kontakt til Vera Münch, telefon: +49 (0) 7131 644 5601, Mobil: +49 (0) 178 600 0380
Kontakt til e-Spirits danske chef, Bo Petersen, telefon 22 55 44 58, petersen@e-spirit.co
Emner
- Medier, kommunikation
Kategorier
- bil
- gear
- biltransmission
- gearkasse
Om e-Spirit
e-Spirit udvikler FirstSpirit™ - et system til produktion og håndtering af indhold på hjemmesider, intranet, online butikker, nyhedsbreve og mange andre typer af kanaler. Mange kendte virksomheder i forskellige brancher anvender FirstSpirit til at drive kommunikationen og tilstedeværelsen på forskellige platforme og i forskellige kanaler.
Blandt FirstSpirits særlige egenskaber er dets integrationsmuligheder. Det er enkelt at integrere CMS-systemet med komplekse systemmiljøer og portalløsninger såsom SAP NetWeaver, IBM WebSphere, Microsoft SharePoint og andre tredjepartsløsninger.
e-Spirit blev grundlagt i Dortmund, Tyskland, i 1999 og findes i dag 13 steder i Tyskland samt i USA, Storbritannien, Østrig og Schweiz. Det nordiske kontor ligger i København. Virksomheden indgår i Adesso Group, der er én af de største tyske leverandører af it-ydelser. Kunderna får glæde af et økosystem af meget erfarne, certificerede partnerorganisationer, der tilbyder kompetent rådgivning, implementering og support.
Store internationale virksomheder som Nintendo, Airbus, BASF, Bosch og Trelleborg Sealing Solutions anvender alle FirstSpirit som deres CMS-system, og er blandt de mere end 1.000 kendte brands, der bruger det.