Pressemeddelelse -

En ny generation af Ellipse ECO UPS giver betydelige energibesparelser

Eaton Corporation annoncer lanceringen af den seneste version af virksomhedens bestseller, Eaton Ellipse ECO. Ved hjælp af EcoControl-funktionen leverer den nye og forbedrede Ellipse UPS energibesparelser på op til 25 procent sammenlignet med tidligere versioner. Det kan lade sig gøre, fordi EcoControl automatisk afbryder perifere enheder, når hovedenheden slukkes.

Ellipse ECO leverer kompakt strømbeskyttelse til forskellige typer erhvervsrelateret elektronisk udstyr, herunder pc'er, arbejdsstationer, telefonudstyr og salgsterminaler. Ligesom sin forgænger byder Ellipse ECO på offline-topologi og beskytter forretningsapplikationer imod de mest almindelige strømafbrydelser, som f.eks. strømsvigt, strømfald og strømudsving.

"Ellipse har været på markedet i mere end ti år, og vi har solgt millioner af enheder i EMEA. Ellipse er således blevet et af de vigtigste og bedst sælgende produkter i UPS-branchen," siger Christophe Jammes, der er produktchef i Eatons division for Power Quality i EMEA. "Med den nye, forbedrede model og EcoControl-funktionen kan vi nu tilbyde store energibesparelser på op til 25 procent. Det giver kunderne en klar merværdi og mærkbare besparelser."

EcoControl-funktionen er tilgængelig for UPS'er med USB-opkobling, og den aktiveres og konfigureres ved hjælp af den medfølgende strømstyringssoftware. UPS'en er udstyret med et hovedstik til en desktop-pc og et eller to EcoControl-stik til ikke-kritiske perifere enheder.

Kunderne drager også fordel af Ellipse ECO's avancerede beskyttelse imod strømudsving – en funktion, der er unik for Eatons produkter.

"Kunderne forventer to ting af en UPS: batteribackup og strømbeskyttelse. Ud over backup giver Ellipse ECO en højeffektiv beskyttelse imod skadelige strømudsving, uanset om kilden er atmosfærisk eller industriel, " siger Jammes. "Ellipse ECO er desuden en yderst pålidelig UPS, hvilket bekræftes af, at den lever op til IEC 61643-1, den internationale standard for sikkerhed og ydeevne for enheder til beskyttelse imod strømudsving."

Fladt design giver mange anvendelsesmuligheder
Ellipse ECO har et meget fladt design og byder på en bred vifte af monteringsmuligheder, herunder et vertikalt kasseformat for montering under et skrivebord, en horisontal desktopstander til brug under en skærm samt mulighed for rack- eller vægmontering med valgfrie installationskits. Ligesom ved tidligere modeller gør Ellipse ECO's kompakte størrelse installationen let, selvom pladsen er begrænset.

Der findes fem effekter: 500, 650, 800, 1200 og 1600 VA. Modellerne 500, 650 og 800 har fire stik – tre med strømudsvingsbeskyttelse og batteribackup, og et med strømudsvingsbeskyttelse; modellerne 1200 og 1600 har fire stik med både strømudsvingsbeskyttelse og batteribackup, og fire med strømudsvingsbeskyttelse.

Ellipse ECO er kompatibel med alle gængse pc-operativsystemer, herunder Windows, Linux og MAC OS X. De seneste opdateringer til strømstyringssoftwaren kan downloades fra Eatons hjemmeside. UPS tilbyder desuden ubegrænset garanti på det tilsluttede udstyr i tilfælde af skader forårsaget af spændingsvariationer.

Eaton Ellipse ECO kommer på markedet i juni 2011 og erstatter Ellipse ASR.
Yderligere information kan findes på www.eaton.dk/powerquality

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • perifere enheder
  • afbryder
  • automatisk
  • ellipse eco ups
  • ny generation
  • energibesparelser
  • betydelige

Kontakt

Jette Lehmann Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 3686 7910

Relateret materiale