Gå til indhold

Pressemeddelelse -

360 graders innovativ teknologi med stor lyd 24 timer i døgnet!

 

B&O PLAY by Bang & Olufsen har lanceret sin første Bluetooth-højttaler: BeoPlay A2 – med innovativ teknologi, stor lyd og banebrydende funktioner forenet i et enkelt og smukt design.

 

Storslået lyd 360° rundt

BeoPlay A2 er som den første flade højttaler nogensinde udstyret med True360, Bang & Olufsens helt egen omnidirektionelle lydspredningsteknologi, så alle oplever god lyd, uanset hvor de befinder sig.

BeoPlay A2 er en tokanalshøjttaler, der med to kanaler på hver side bruger Bang & Olufsens nye "Power Response Enhancement"-teknologi. Den er udstyret med en ekstra diskant på bagsiden af hovedenheden, hvilket giver en endnu bedre spredning af de høje frekvenser ud i rummet Kombineret med hovedenhedernes omnidirektionelle lydspredning af de lave frekvenser får man det, Bang & Olufsen kalder en True360 lydoplevelse – kraftfuld musik, der spredes i alle retninger og fylder hele rummet.

Højttalerens lyd er typisk Bang & Olufsen: autentisk, ren og medrivende – med alle de detaljer, god musik er så fuld af.

 

24 timers batterilevetid

Det er næsten ikke til at forstå, men batteriet i BeoPlay A2 er så kraftigt, at det kan holde musikken – og festen – kørende i op til 24 timer på en enkelt opladning. Ingen anden højttaler i den kategori og størrelse kommer i nærheden af at kunne levere så lang batterilevetid.

Ved hjælp af Bang & Olufsens "Adaptive Power Management"-teknologi sørger det genopladelige Li-ion-batteri for at spare på batteriet ved både at overvåge og forudsige det indgående lydsignal. Denne innovative teknologi gør det muligt at tilføre forstærkerne lige nøjagtigt den mængde strøm, de skal bruge, når de skal bruge den.

 

Made to move

BeoPlay A2, som er designet af den anerkendte, danske designer Cecilie Manz, har et unikt fladt design bestående af to robuste polymerskaller og en massiv aluminiumskerne, som giver højttaleren et cool skandinavisk look sammen med akustisk stabilitet og robusthed over for hverdagens knubs.

"BeoPlay A2 er designet til et liv på farten – og det har haft stor indflydelse på alle aspekter af højttalerens design. Højttaleren har ingen egentlig for og bagside – eller en top og bund for den sags skyld. Men der er lyd hele vejen rundt,” fortæller Cecilie Manz.

Med den udskiftelige læderrem er det let at tage højttaleren med – uanset hvor du skal hen – og takket være Bluetooth-teknologien er der ikke brug for en internetforbindelse. Alt hvad du skal gøre er at parre din mobile enhed med højttaleren. Det tager kun et par sekunder.

 

Lille revolution

BeoPlay A2 er den første Bluetooth-højttaler fra B&O PLAY og Bang & Olufsen – og med en pris på kun 2499,- kr. har BeoPlay A2 et stort markedspotentiale.

“BeoPlay A2 er et banebrydende produkt, der kommer til at sætte nye standarder i branchen takket være den innovative True360 lyd og den imponerende batterilevetid på hele 24 timer,” siger Henrik Taudorf Lorensen, Corporate VP hos B&O PLAY, og fortsætter: “... og fordi BeoPlay A2 har en lyd, der er så meget bedre end, hvad man ellers finder i denne produktkategori.”

   

Varianter og priser:

BeoPlay A2 fås i 3 farver: Grå, grøn og sort.

Vejledende udsalgspris for BeoPlay A2 er kr. 2.499,-

 

Forhandlere:

EET Europarts distribuerer B&O PLAY produkter i Norden og på andre udvalgte markeder.

I Danmark forhandles B&O PLAY produkter bl.a. hos Expert, Humac, Fona på Strøget, Illums Bolighus og Magasin. Øvrige forhandlere oplyses hos EET Europarts på tlf. 45 82 19 19.

 
  

OM B&O PLAY

Med udgangspunkt i Bang & Olufsens stolte traditioner for fremragende design, godt håndværk og nyskabende produkter er B&O PLAY en fortolkning af de samme værdier i en helt ny type produkter til unge, stilbevidste og aktive byboere.

B&O PLAY porteføljen består af separate bærbare produkter såsom hovedtelefoner og musiksystemer. Produkterne er intuitive i brug og enkle at integrere i hverdagen – såvel hjemme som på farten.

 
 

Related links

Emner

Kategorier


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Computer & Printer parts, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

 
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker  og produkter. Mere end 600.000 varenumre fordelt på mere end 500 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 26 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 500 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30

Mere end 1.000.000 tilgængelige varenumre gør EET til forhandlernes foretrukne One-Stop-Shop.

EET er Europas førende distributør inden for:

• Server, Computer & Printer Parts
• Storage & Network
• Mobile Parts & Accessories
• Consumer Electronics
• Surveillance & Security
• Professional AV & Digital Signage
• Point of Sale & Auto ID

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, MicroBattery, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, Loewe, Podspeakers, Kensington, tado, Apple, eSTUFF, Incipio, Griffin, MicroSpareparts Mobile, Axis, Hikvision, Bosch, MicroView, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Datalogic, Datamax og mange andre.

EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 23 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 700 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

EET Danmark
Bregnerødvej 133 D
3460 Birkerød
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum