Gå til indhold
Beyerdynamics eksklusive  T 5 p high-end hovedtelefoner kommer nu i ny udgave

Pressemeddelelse -

Beyerdynamics eksklusive T 5 p high-end hovedtelefoner kommer nu i ny udgave

       

Beyerdynamic lancerer 2. generation af high-end modellen T 5 p: Elegante, bærbare hovedtelefoner med kompromisløs lyd.

                    
Særligt to ting er vigtige for lydentusiaster, når det gælder hovedtelefoner. Dels ønsker de en kompromisløs lydgengivelse og -kvalitet, og gerne på niveau med stationære hovedtelefoner, som f.eks. Beyerdynamic T1. Men samtidig ønsker de også den fleksibilitet og bevægelsesfrihed, som man har med bærbare hovedtelefoner. 

I 2010 præsenterede Beyerdynamic den første T 5 p model. Bærbare hovedtelefoner med en helt enestående lydafspilning fra mobile enheder. Og nu lanceres så 2. generation af T 5 p, der giver lydentusiasterne en endnu mere perfekt musikalsk oplevelse med bærbare hovedtelefoner.
    
Med detaljeret high-end lyd, lav impedans og et dobbelt-sidet plug-in kabel, tilbyder T 5 p maksimal fleksibilitet og samtidig en optimal lyd ved afspilning fra mobile enheder. Det nye design af transduceren er med til at skabe en unik og silkeblød, varm lyd med præcis basgengivelse. Beyerdynamics lydeksperter har lavet en enestående fine-tuning af lyden, og dermed gjort den nye T 5 p endnu mere imponerende.
     
              
Endnu bedre lyd
Den avancerede fine-tuning af lyden virker på en måde, som eksperter på området knapt troede muligt: den skaber en yderligere forbedring af den usædvanligt dybe lyd på T 5 p, som netop var det, anmelderne roste den første udgave af T 5 p for i mange tests. 

For at gøre dette muligt, har udviklerne skabt en yderligere dæmpning i driveren, der eliminerer forstyrrende højfrekvente resonanser. Ledepladens geometriske udformning er blevet optimeret, mens enkeltlags pladematerialet er blevet erstattet af et mere stabilt, high-tech materiale. Vibrationer er reduceret til et minimum, så der fås en endnu mere klar lydgengivelse med silkeblød diskant og ultra-præcis bas. Resultatet er en detaljeret og dog neutral lyd, med en varme og ægte musikalitet.

                     

Optimeret til mobile afspillere
T 5 p modellens 32 ohm gør den ideel til brug sammen med bærbare lydenheder, da Beyerdynamics Tesla teknologi, sammen med den lave impedans, frigør det fulde lydpotentiale på ellers ineffektive afspillere som smartphones og tablets.

Det er naturligvis også muligt at benytte T 5 p sammen med et hi-fi-system, eller en højkvalitets hovedtelefon forstærker. 

Det stofbeklædte kabel er lavet af ultra-ren OCC 7N kobber, som er den gyldne standard, når det drejer sig om stik og kabler. Kablet er aftageligt og kan erstattes af et længere kabel, om nødvendigt. Som ekstra tilbehør fås et kabel med 4-pin XLR connector.    

         

Lukket - men stadig rummelig 
Med sit lukkede design forhindrer T 5 p at uønsket støj trænger igennem udefra, men det forhindrer også, at lyd trænger ud af hovedtelefonerne. Det er en fordel både for brugeren, men også for de personer, der omgiver ham. Således kan der lyttes til høj musik, uden at folk omkring generes.

Normalt vil et lukket hovedtelefon design begrænse rummeligheden i lyden. Dette er ikke tilfældet med T 5 p: Her er lydtransducerne meget præcist tiltet, så der opnås en korrekt vinkel til lytterens ører, og dermed fås en usandsynlig rummelig lyd, med et bredt lydbillede, som normalt er forbundet med åbne hovedtelefoner.

             

High-End også når det gælder komforten
Hovedbøjlen og ørepuderne på T 5 p er lavet med det absolut fineste kvalitets-kunstlæder, der findes på markedet. Den protein-belagte overflade tilpasser sig huden med et behageligt greb, og bevarer sit elegante udseende, selv efter mange års brug. Det specielle Memory-foam i puderne klarer resten, og gør lytteoplevelsen med T 5 p til en fornøjelse. Varmen fra kroppen får materialet til at tilpasse sig formen på hovedet, og giver således en behagelig og trykfri pasform.
     
Som alle eksklusive Tesla hovedtelefoner fra Beyerdynamic er T 5 p produceret og håndsamlet i Heilbronn, Tyskland.        

       

Distribution og pris:
beyerdynamic produkter distribueres af EET Europarts A/S. www.eeteuroparts.dk

Vejledende udsalgspris for beyerdynamic T 5 p er kr. 8.999,-
        
        
Forhandlere:
beyerdynamic produkter forhandles bl.a. hos AV-Connection, Lydspecialisten Aalborg, Scala Hi-Fi Aarhus og coolshop.dk. Øvrige forhandlere oplyses af EET Europarts på tlf. 45 82 19 19.

     
   

Om beyerdynamic

Med ægte pionerånd, mere end 90 års erfaring, og fokus på enestående kvalitet, udvikler og producerer beyerdynamic førsteklasses audio-produkter af høj kvalitet. Både hovedtelefoner, mikrofoner og konferencesystemer udvikles og samles (for størstedelens vedkommende) stadig med håndkraft i Tyskland. beyerdynamic er absolut førende indenfor produktion af hovedtelefoner og mikrofoner, og virksomheden er repræsenteret i mere end 100 lande verden over.

www.beyerdynamic.com

   

     


Related links

Emner

Kategorier


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
       
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 700.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF,
Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
     
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 42.000 forhandlere og ekspederer mere end 900.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.

 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30

Mere end 1.000.000 tilgængelige varenumre gør EET til forhandlernes foretrukne One-Stop-Shop.

EET er Europas førende distributør inden for:

• Server, Computer & Printer Parts
• Storage & Network
• Mobile Parts & Accessories
• Consumer Electronics
• Surveillance & Security
• Professional AV & Digital Signage
• Point of Sale & Auto ID

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, MicroBattery, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, Loewe, Podspeakers, Kensington, tado, Apple, eSTUFF, Incipio, Griffin, MicroSpareparts Mobile, Axis, Hikvision, Bosch, MicroView, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Datalogic, Datamax og mange andre.

EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 23 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 700 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

EET Danmark
Bregnerødvej 133 D
3460 Birkerød
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum