Gå til indhold
SumUp kontaktløs betalingsløsning
SumUp kontaktløs betalingsløsning

Pressemeddelelse -

SumUp betalingsløsninger nu tilgængelige for små og mellemstore virksomheder i Norden

I Norden er vi langt fremme, når det gælder teknologi. Set i forhold til resten af Europa har vi fx den højeste internetpenetration på hele 97% samt en smartphone penetration på 96%. 70% af alle betalinger i Norden foregår kontaktløst, og i Danmark topper vi listen med 84%. Corona-pandemien har sat yderligere skub i de kontaktløse betalinger, som i januar 2020, lige før pandemien indtraf, dækkede over gennemsnitligt 57% af alle betalinger i Norden, mens den i løbet af 2021 steg til hele 70% på nordisk plan. Tallene taler altså deres tydelige sprog – både i Norden og i særdeleshed i Danmark har vi for alvor taget kontaktløs betaling til os.

Af den grund er det måske heller ikke overraskende, at en virksomhed som SumUp, der fremstiller og sælger kontaktløse betalingsløsninger, i 2018 blev erklæret en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa. I dag er SumUp etableret i 33 lande verden over, og netop nu lancerer den globale virksomhed sine kontaktløse betalingsløsninger i både Danmark og resten af Norden.

Løsningerne, der på nuværende tidspunkt er taget i brug af mere end 3 millioner små og mellemstore virksomheder verden over, gør det først og fremmest nemt og økonomisk overskueligt for disse virksomheder at komme med på den kontaktløse betalingsbølge, så også de kan møde forbrugernes behov for kontaktløs, problemfri og hurtig betaling.

På det nordiske marked lancerer SumUp tre forskellige løsninger; henholdsvis SumUp Air kortlæser, SumUp 3G Printer og SumUp Solo.

SumUp Air tilsluttes via Bluetooth til en smartphone eller tablet og fungerer sammen med SumUp App, der samler hele overblikket over ens forretning, herunder fakturaer, transaktioner, lagerbeholdning m.m. SumUp Air gør det muligt at modtage betaling med alle gængse betalingskort inklusiv kreditkort, G Pay og Apple Pay. Og med en engangsinvestering på kun DKK 149,- ex. moms for enheden, der ikke kræver abonnement kan fysioterapeuten, håndværkeren, den lokale bager, taxachaufføren, yogalæreren, skomageren, kaffebaren eller frisøren nu tilbyde sine kunder en professionel, nem og ikke mindst kontaktløs betalingsløsning uden at skulle ud i en omkostningstung investering. Når kunden har betalt sin vare eller ydelse, bliver kvitteringen sendt som e-mail eller sms.

SumUp 3G Printer fungerer uden en smartphone og kommer i stedet med et indbygget SIM-kort med gratis ubegrænset mobildata og WiFi-forbindelse. SumUp 3G Printer er velegnet der, hvor der er behov for at have flere betalingsterminaler, så man kan modtage betalinger samtidig, og man fx ikke vil have terminalen koblet op på den enkelte medarbejders mobiltelefon. Det kunne fx være den lidt større café.

Der hvor SumUp Air sender kvitteringen til kunden via email, udskriver SumUp 3G Printer kvitteringen direkte til kunden, når transaktionen er gennemført. SumUp 3G Printer tager imod de samme betalingskort m.m., som SumUp Air. Terminalen koster DKK 1.099 ex. moms.

SumUp Solo er den til dato mest avancerede alt-i-en betalingsløsning. Solo er spækket med egenskaber og funktioner og giver fx mulighed for at refundere penge, tilføje drikkepenge og sende kvitteringer. SumUp Solo er ikke blot en intuitiv måde at modtage betalinger på, den er også et værktøj til at organisere sin forretning med. Lige som SumUp 3G Printer kan SumUp Solo også fungere uden en smartphone, den kommer ligeledes med indbygget SIM-kort og har ubegrænset data samt WiFi-forbindelse. SumUp Solo fås med en lade station, der udover at oplade også sender et signal til kunderne om, at man accepterer betalinger med kort. Enheden har en bekvem størrelse, og kan nemt opbevares i lommen, så betalingsprocessen kan effektiviseres. Terminalen koster DKK 749 ex. moms. 

Uanset om man som forretningsdrivende vælger løsningen SumUp air, SumUp 3G Printer eller SumUp Solo fratrækkes den forretningsdrivende et gebyr på 1,49% per transaktion, en procentsats som ligeledes gør SumUp til en attraktiv betalingsløsning for den forretningsdrivende, idet den er markedets laveste.

Alle tre produkter er så enkle at tage i brug, at de verden over blandet andet bliver solgt direkte fra elektronikvarehuse og byggecentre. Herhjemme forhandles de hos Elgiganten, Proshop, Lomax m.fl.

”Vi glæder os over, at vi nu også kan åbne op for salget af SumUp’s kontaktløse betalingsterminaler i Norden. Grundet den lave pris på enhederne og det faktum, at procentsatsen per transaktion er markedets laveste, når vi taler denne type terminaler, ved vi, at vores produkter er særligt attraktive for de små og mellemstore virksomheder, som nu nemt og indenfor en overskuelig økonomisk ramme kan tilbyde deres kunder kontaktløs betaling”, siger Anders Fagerlund Nielsen, Business Development Manager Nordics.

Om SumUp

SumUp er en førende global finansiel teknologivirksomhed med en vision om at skabe en verden, hvor små forretningsdrivende kan opnå succes, med det de er passionerede omkring. SumUp understøtter mere end 3,5 million forretningsdrivende på mere end 30 markeder verden over. Virksomhedens omfattende produktportefølje bestående af skræddersyede værktøjer er skabt specifikt til små- og mellemstore virksomheder. Porteføljen omfatter både privatejet terminal-hardware, SumUp Business Account og Card, e-handel, fjernbetaling, fakturering og point-of-sale terminaler. Virksomheden er fast besluttet på at gøre verden til et bedre sted og har derfor forpligtet sig til at donere 1% af den fremtidige nettoindtægt til sager, der gavner miljøet. For mere information besøg venligst www.sumup.dk

Emner

Kategorier


Om EET

EET er en værdiskabende niche-IT-distributør inden for områderne; Server, Computer & Printer parts, ProAV Solutions, Surveillance & Security, Network, Storage, POS & Auto-ID og Consumer Electronics.

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre, fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker, er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, JLab, Amplifi, Kensington, tado, eSTUFF, Speck, Axis, Hikvision, Bosch, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Danfoss, Datalogic, Coreparts, Gearlab, Dell, Netatmo, Ecovacs, frogblue, SONY, Capture og mange andre.

Vi giver leverandører og kunder ekspertviden inden for branchen, intelligente logistikløsninger, unik salgsservice og smarte marketingværktøjer. EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 24 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 600 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30

Mere end 1.000.000 tilgængelige varenumre gør EET til forhandlernes foretrukne One-Stop-Shop.

EET er Europas førende distributør inden for:

• Server, Computer & Printer Parts
• Storage & Network
• Mobile Parts & Accessories
• Consumer Electronics
• Surveillance & Security
• Professional AV & Digital Signage
• Point of Sale & Auto ID

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, MicroBattery, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, Loewe, Podspeakers, Kensington, tado, Apple, eSTUFF, Incipio, Griffin, MicroSpareparts Mobile, Axis, Hikvision, Bosch, MicroView, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Datalogic, Datamax og mange andre.

EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 23 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 700 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

EET Danmark
Bregnerødvej 133 D
3460 Birkerød
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum