Gå til indhold
Ejner Hessel A/S er gennem de seneste år blevet endnu stærkere på brugtvognsmarkedet

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S er gennem de seneste år blevet endnu stærkere på brugtvognsmarkedet

Familievirksomheden Ejner Hessel A/S har gennem det seneste år solgt et rekordhøjt antal brugte biler fra sine 29 forretninger over hele Danmark.

Brugte biler, der ikke alene er fra de fem bilmærker, som Ejner Hessel har udstillet i sine forretninger, men som består af en langt bredere portefølje af biler grundet et fokus på at efterkomme de leveringsudfordringer, som branchen oplevede efter corona.

Kim Melsen, salgsdirektør hos Ejner Hessel og manden med små tre årtiers erfaring fra bilbranchen, er klar i mælet, når forklaringen på Hessels vækst på brugtvognsmarkedet skal findes:

- I bilbranchen oplevede vi i 2022 og lidt ind i 2023 stadigvæk eftervirkningerne fra corona, hvor medarbejderne ikke kunne komme på arbejde på fabrikkerne, og en konsekvens af dette var manglen på semiconductors. Hos Ejner Hessel omstillede vi os hurtigt til den nye virkelighed. Vi ansatte to mand mere til opkøbsafdelingen, og så gik vi i gang, fortæller salgsdirektøren.

Forsinkelse grundet Covid-19

Grundet eftervirkningerne fra corona var der gennem 2022 og første halvår af 2023 stadigvæk en forsinkelse på leveringer af nye biler i markedet, fordi de ansatte ikke kunne komme på arbejde på fabrikkerne.

- Det betød for Ejner Hessel, at vi begyndte at fokusere endnu mere på brugte biler, som så mange andre i branchen også gjorde. Vi erfarede hurtigt, at det var en rentabel økonomisk model for os. Niveauet har lagt sig langt over det normale i ’21 og ’22 og ’23 og forventes at fortsætte nu i 2024, og selvom avancerne er mindre nu, er salget stadigvæk flot. Brugtbilssalget har over en 30-årig periode mindre udsving end nybilssalget. Brugtbilsmarkedet er mere end dobbelt så stort som nybilsmarkedet. Det er der mange, der ikke ved, understreger Kim Melsen.

Netop de seneste års udvikling med øgede energipriser og usikkerhed i markedet grundet krigen i Ukraine har også påvirket bilkundernes købekraft, hvis man spørger hos Ejner Hessel:

- Når der er lidt krise, så tænker folk ”nu køber vi brugt” og sparer lidt. Når vi så samtidig hos Ejner Hessel har kunnet imødekomme efterspørgslen, så har det været godt for os. Vi har i de sidste to år udbygget afdelingen, der kun har med opkøb at gøre. Afdelingen er gået fra fire til syv mand. Vi kan allokere de kræfter, der skal til den opgave, det er at opkøbe over hele Europa. Brugtbilssalget er næsten udelukkende online, og hos Ejner Hessel A/S bestræber vi os på altid at have mindst +500 brugte biler på lager, konkluderer Kim Melsen.

En tryg handel med gennemsigtighed

Hos Ejner Hessel A/S oplever man også nye kunder, der kommer til virksomheden med lysten til at købe en nyere brugt bil, og forklaringen på de mange nye kunder skal, ifølge salgsdirektøren, ikke kun findes i leveringsudfordringer og krisestemingen i Europa.

- Vores styrke hos Ejner Hessel er blandt andet det faktum, at vi ikke har ældre biler der er mere end højst fire-fem år, samt at vi tilbyder kunderne en fuld servicebog og et fornuftigt antal kilometer. Vi skal have fuld gennemsigtighed på bilens vej fra fabrik til, at den er i vores hænder. Det er et ultimativt krav. Det er også forklaringen på, at vi nu har gjort det mere konceptuel og indført Hessel Selected-konceptet, fortæller Kim Melsen og fortsætter:

Hessel Selected-konceptet

Alle vores brugte detailbiler falder nu ind i Hessel Selected-konceptet. Det er kvalitetsstempel. Hos Ejner Hessel får kunderne altid en tryghed i forhold til garanti. Samtidig har vi igennem Hessel Solutions altid mulighed for at tilbyde en attraktiv rente, hvis bilen skal finansernes. Vi er også gode til brugte elbiler, og har et bredt udvalg af egne mærker, men også de mest populære mærker i Danmark. Alt sammen hos Hessel Selected - og skulle det være en lettere brugt elbil fra Mercedes-Benz, så tilbyder Starmark hele spektret. Elbilkunderne har læst på lektierne, inden de kommer ud på markedet, og derfor skal vores sælgere også været helt opdaterede på lektierne. Det er de heldigvis også, fortæller Kim Melsen.

Hessel har alt i brugte elbiler

Nu venter 2024, og hvad er forventningen hos Ejner Hessel i forhold til udviklingen på brugtbilsmarkedet? Hvis man spørger salgsdirektøren, er forventningen klar:

- Brugtbilsmarkedet vil fortsat være stærk resten af året. Det er en meget spændende tid at være i branchen på. Alt det, der sker på elbilsmarkedet, udfordrer den status, der er i markedet. Hos Ejner Hessel betyder det også, at vi nu opkøber mange flere forskellige typer el-biler, end vi har gjort historisk. Så hvis man tror, at Ejner Hessel ”kun” er Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og XPENG, så tager man fejl. På Hessel.dk finder man et meget stort antal brugte el-biler i alle de populære bilmærker. Det er også nøglen til at kunne drive en god forretning på brugtvognsmarkedet, afslutter salgsdirektøren.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.600 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark