Gå til indhold
Ejner Hessel A/S indgår aftale med det fremadstormende elektriske bilmærke XPENG

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S indgår aftale med det fremadstormende elektriske bilmærke XPENG

Der er ingen tvivl om, at danskerne er vilde med elektriske biler, og at der lige nu finder en kamp og positionering sted på bilmarkedet i Danmark. Ejner Hessel A/S tager nu et endnu større skridt i den positioneringskamp om køberne på det elektriske bilmarked.

Familievirksomheden Ejner Hessel A/S har i dag underskrevet en hensigtserklæring om at parterne skal samarbejde i en aftale om salg og service i Danmark af det fremadstormende bilmærke XPENG. I Danmark er XPENG repræsenteret med de to populære modeller, sedanen P7 og SUV’en G9.

Aftalen indebærer, at Ejner Hessel A/S og XPENG vil indgå en agentaftale, der sikrer, at de populære modeller kan nå ud til endnu flere danske bilkøbere. I første omgang fra fire Ejner Hessel-lokationer, der vil varetage både salg og service.

De to virksomheder har siden XPENGs indtog i Danmark haft en stærk og konstruktiv dialog, og nu er efterspørgslen nået et punkt, hvor et formaliseret samarbejde giver mening for både XPENG og Ejner Hessel A/S – til stor gavn for kunderne.

Om den nye aftale udtaler administrerende direktør hos Ejner Hessel A/S, Benjamin Mahr:

- Vi glæder os til endelig at komme i gang med XPENG. Vi havde de første møder for mere end 2 år siden og har været i dialog lige siden. Bilerne begynder nu for alvor at komme til Danmark, og kunderne begynder at efterspørge dem. Derfor glæder vi os over at kunne tilføje et af de måske stærkeste nye elbil-brands til vores portefølje. Der er tale om et produkt, som passer rigtig godt ind blandt de andre mærker, vi sælger og servicerer, både når det gælder salg og leasing til private, men også igennem vores stærke samarbejde med leasingselskaberne forventer vi at kunne løfte salget betragteligt, fortæller Benjamin Mahr og fortsætter:

- De to nuværende modeller er stærke kort i vores salgsudstillinger, og med de kommende modeller, der introduceres henover de næste år, tror vi på, at vi står stærkt rustet til at konkurrere mod de mest populære modeller på markedet. Det giver os en tro på et stærkt salg af XPENG-modellerne, og sammen med XPENGs nuværende forretninger, vil vores fire nye afdelinger gøre det væsentlig nemmere for kunden at købe og servicere sin nye XPENG over hele Danmark, understreger Benjamin Mahr.

XPENG slog i weekenden d. 18. og 19. november dørene op til sit nye showroom i Fredericia med det formål at gøre mærket mere tilgængeligt for danskerne. For at kunne understøtte denne ambition yderligere vil man i løbet af første kvartal 2024 også kunne prøvekøre, bestille og få serviceret sin XPENG hos Ejner Hessels afdelinger i Aarhus og Albertslund, og senere på året følger også afdelingerne i Aalborg og Slagelse.

Jens Olsen, direktør hos XPENG i Danmark, lægger ikke skjul på, at man hos XPENG har afsøgt det danske marked grundigt for at finde den helt rigtige samarbejdspartner i forbindelse XPENGs indtog og udvikling på det danske bilmarked.

- Vi er blevet taget virkelig godt imod i Danmark, og er taknemmelige for den store interesse vi oplever. For at kunne imødekomme interessen og samtidig sikre både nye og eksisterende kunder de bedst mulige oplevelser, har vi siden starten satset på stærke partnerskaber.

Nu er tiden moden til at udvide vores netværk for salg og service af vores biler, og sammen med Ejner Hessel sikrer vi netop dette. I Ejner Hessel har vi fundet en stærk, professionel og ambitiøs partner, der som os sætter netop den gode kundeoplevelse i fokus, og som har bevist igennem årtier, at de kan levere på et konstant, højt niveau. Det er vores ambition, allerede i år, at begynde udlevering af biler fra nogle af Ejner Hessels lokationer, til de mange kunder som venter på deres nye XPENG – så vi får hurtigt fælles glæde af partnerskabet, fortæller Jens Olsen.

Både den nyligt opdaterede XPENG P7 og særligt den store G9 SUV har begge fået mange roser fra de danske motorjournalister – både når det gælder kvalitet og pris, men i høj grad også for deres teknologiske formåen, herunder markedets højeste ladehastighed på op til 300 kW i XPENG G9.

Det har betydet et stort pres på leveringerne for resten af året, hvorfor samarbejdet mellem de to allerede starter med de mange leveringer i december, mens den officielle agentaftale med salg og service fra Aarhus og Albertslund først træder i kraft i løbet af første kvartal næste år.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.600 medarbejdere.

Kontakt

Benjamin Mahr

Benjamin Mahr

Adm. direktør 21 20 62 80
Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark