Gå til indhold
Ejner Hessel A/S leverer i 2023 mere end 100 biler til ”Blå blink”-segmentet

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S leverer i 2023 mere end 100 biler til ”Blå blink”-segmentet

Familievirksomheden Ejner Hessel A/S tog tilbage i 2019 kampen op mod resten bilbranchen, når det kom til udbudsrunder fra myndigheder og ”blå blink”-segmentet.

Et forretningsben, som Ejner Hessel A/S siden da har dygtiggjort sig på, og som i 2023 ender med levering af tæt på 150 specialbyggede myndighedskøretøjer til en bred vifte af aktører.

Kristian Winther, fleetchef hos Ejner Hessel A/S, er stolt over virksomhedens position her i 2023 og tænker tilbage på starten, da Ejner Hessel A/S begyndte på rejsen med de store offentlige udbud.

- I 2019 begynder vi hos Ejner Hessel A/S så at sige fra punkt 0. Vi skulle øve os i at forstå og besvare et omfattende udbudsmateriale korrekt. Vi skulle forsøge at blive klogere på og dygtigere til at forstå denne slags kunders behov. Det var en udfordring, som vi tog op. En udfordring, som vi hos Ejner Hessel også trives med. Vi vidste jo alt om, hvad Mercedes-Benz produkterne kan, men det andet skulle vi dygtiggøre os til undervejs, fortæller Kristian Winther om den proces, hvori f.eks. en Mercedes-Benz Sprinter skulle ombygges til en ambulance.

Ejner Hessel A/S asfalterede, imens de kørte på udbudsmarkedet, og her gjorde Kristian Winther sig vigtige erfaringer i hver en udbudsrunde, som virksomheden ikke vandt.

Et vigtigt parameter viste sig at være prækvalifikationen, her er referencerne fra tidligere vundne udbud vigtige for at komme igennem nåleåret, samt gøre alle trygge ved, at opgaven kunne udføres og løses efter de ønskede forskrifter af Ejner Hessel A/S. En svær skalp at tage, når man, som Ejner Hessel A/S, var ny i ”blå-blink segmentet.”

- Vi brugte det første halvandet år på at vinde mindre udbud på en til fem biler. Det lange seje træk resulterede i, at vi byggede på i forhold til vores referencer. Pludselig kunne vi byde ind på større udbud og vinde dem. Det handler ikke udelukkende om pris eller om tal i et Excel-ark, men også om at vi kender kunder indgående, og at de pludselig kunne se, at vi kunne løse opgaverne tilfredsstillende for andre. Den tilgang i forhold til at kende kunden, rammer kernen af Ejner Hessels værdier om god service og en tillid mellem os og vores kunder, fortæller Kristian Winther og fortsætter:

- Nu har vi skabt tillid til vores kompetencer, tillid til, at bilerne, vi leverer fra ombygning til brug, kan løse opgaven. Vi holder de leverede biler på vejene og sikrer mindre ”nedetid”, da vi har uddannet personale til at servicere og reparere bilerne. Samtidig holder vi reservedelene hjemme, også dem, der ikke nødvendigvis er en del af Ejner Hessel-sortimentet, men som kommer fra en underleverandør, der har været med i opbygningsfasen. Det er vigtige parametre, når det handler om udrykningskøretøjer, uanset hvilken del af ”blå blink”-segmentet, vi taler om, fortæller Kristian Winther.

Når udbuddet er vundet, bygger Ejner Hessel A/S det første køretøj sammen med kunden, som herefter gennemgår og godkender bilen. Når denne første model er godkendt, begynder serieproduktionen, hvor Ejner Hessel i samarbejde med kunden løbende udfører kvalitetskontrol. Således disse lever op til den højeste standard.

- Vi kan stå distancen, og det synes jeg også, at vores vundne udbud viser. Vi leverer til hele paletten inden for myndighedsdanmark, politibiler, præhospitale biler, herunder akut lægebiler og ambulancer, og liggende patienttransport, samt forskellige områder inden for brand og redning, og en bred vifte af forskellige køretøjer til kriminalforsorgen. Fælles for alle disse områder er vigtigheden af, at bilerne lever op til det ønskede, at vi holder dem på vejene, og at de kan regne med Ejner Hessel. Den tillid, vi bliver vist, den sparring, vi søger, og de kompetencer, vi nu har opbygget, det er elementer, jeg er utrolig stolt over, afslutter Kristian Winther, fleetchef hos Ejner Hessel A/S.

Related links

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag ca. 1.600 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark