Pressemeddelelse -

Ejner Hessel A/S leverer rekordregnskab for 2021 og har samtidig skabt mere end 150 nye jobs

Familievirksomheden Ejner Hessel A/S har med sine 27 forretninger over hele Danmark positioneret sig på bilmarkedet, og nu leverer virksomheden et imponerende årsresultat for 2021 samtidig med, at det er lykkedes at skabe nye arbejdspladser.

Ejner Hessel A/S kom ud af regnskabsåret 2021 med et overskud på 408 mio. kr. før skat, og familievirksomheden har i samme forbindelse skabt mere end 150 nye jobs på tværs af forretningen og øget andelen af lærlinge i forretningerne over hele Danmark.

Benjamin Mahr, administrerende direktør hos Ejner Hessel A/S, er meget tilfreds med resultatet for 2021. Særligt med tanke på udfordringerne omkring pandemiens indvirkning og hele leveringssituationen, som stadig gør sig gældende.

- Det er isoleret set et rigtig flot resultat for vores virksomhed. De mange dygtige medarbejdere yder hver eneste dag en helhjertet indsats, og dem er vi stolte af. Vi har også i 2021 oplevet en vækst i salget af brugte biler, og denne vækst skyldes blandt andet de leveringsudfordringer, som hele branchen oplever på nye biler. Det stiller krav til vores medarbejdere, når der skal tænkes alternativt, informeres løbende og samtidig ydes den kundeservice, som vi er kendt for. Leveringsudfordringer er en situation, vi har stor opmærksomhed på, fortæller Benjamin Mahr og fortsætter:

- Samtidig glæder det mig, at vi helt i tråd med vores DNA har et så stort fokus på at uddanne den næste generation til bilbranchen. Det, synes jeg, viser, at Ejner Hessel A/S tager ansvar, men også at vi gerne vil uddanne til vores egen rekruttering i fremtiden.

Truck-importen starter i 2022.

2021 blev også året, hvor Ejner Hessel A/S blev valgt som importør af Mercedes-Benz Trucks blandt flere dygtige aktører. En udvikling, der både flugter med historien hos Ejner Hessel A/S, og som viser det blik for nye muligheder, der er en del af den innovative tilgang i familievirksomheden.

-Truck-importen er et nyt spændende kapitel, som vi glæder os til at tage hul på, så snart det er godkendt hos konkurrencemyndighederne. Det er en rolle, der ligger hjertet nær i Ejner Hessel, og på den måde er det lige dele hjerteblod og sund fornuft, at vi tager opgaven og ansvaret på os. Branchen er generelt under store forandringer i disse år, og truck-importen er blot én blandt mange muligheder, som i disse år byder sig for vores virksomhed. Det bliver en spændende periode, vi som virksomhed bevæger os ind i, og jeg glæder mig over, hvordan vi er rustet til denne fremtid – både økonomisk og fagligt, fortæller Benjamin Mahr.

Ejner Hessel A/S har i 2021, udover truck-importen, foretaget yderligere investeringer, der beløber sig til mere end 200 kr. mio. i strategiske lokationer, ombygninger af værksteder og forretninger, samt investeringer i IT. Alt sammen med ambitionen om, at Ejner Hessel A/S står stærkest til den udvikling bilbranchen står overfor i de kommende år. Ejner Hessel A/S beskæftiger pr. 1. april 2022 1.287 fuldtidsansatte medarbejdere mod 1.132 ved 2020-regnskabets afslutning. Dette foruden de mere end 150 lærlinge som er ansat på tværs af bilmærkerne Mercedes, Ford, Renault og Dacia.

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • din fremtid
  • lastbiler
  • varebiler
  • personbiler

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.600 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16