Gå til indhold
Jens Koustrup, Salgskonsulent hos Ejner Hessel i Vejle, foran eActros 300 til DEKRA
Jens Koustrup, Salgskonsulent hos Ejner Hessel i Vejle, foran eActros 300 til DEKRA

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel leverer første Mercedes-Benz lastbil til uddannelsesgiganten, DEKRA Danmark

Med en ny eActros 300 åbner DEKRA for nyt samarbejde med Ejner Hessel

Ejner Hessel har i samarbejde med DEKRA, som er Danmarks største virksomhed inden for uddannelser i transportbranchen, for første gang leveret en lastbil til koncernen i Danmark - en Mercedes-Benz eActros 300 lastbil. Et særligt øget fokus på at sikre topmoderne og sikkert materiel til køreskoleelverne, har gjort udfaldet.

DEKRA har gennem årene har udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed, ikke kun på vejene, men også på arbejdspladser. DEKRA's omfattende tjenester inkluderer bl.a. køretøjsinspektion, rådgivning, samt uddannelse og efteruddannelse af kursister gennem AMU-kurser.

En grøn transformation af flåden

DEKRA har i dag en flåde bestående af små og store undervisningskøretøjer – lastbiler, busser, varebiler, trucks og mange flere. Den grønne agenda er nu også kommet til lastbilerne, som skal gennem en udskiftning henover de næste par år. Både med henblik på en reduceret Co2-udledning, men særligt også fordi eleverne skal sikres at de bliver uddannet i det nyeste materiel må markedet.

”For DEKRA er det vigtigt, at vi minimerer vores Co2-aftryk og passer på det vi efterlader til de kommende generationer. Når det er sagt, så er det afgørende for kvaliteten på vores uddannelser, at vi altid har det nyeste materiel med de højeste sikkerhedsstandarder og en rigtig god førerkomfort. Totalomkostningerne skal naturligvis også være attraktive. Alt det har vi fået med den nye eActros 300.” Udtaler Torben Lauesen, Adm. Direktør for DEKRA AMU Center Sydjylland.

DEKRA har et mål om at være Co2-neutrale inden for en kort årrække. Efterspørgslen på dygtige chauffører fra transportbranchen er stor, og derfor er det vigtigt at kunne efterleve de mange krav til lovgivning og sikkerhed. Det skal sikre at vi i Danmark kan uddanne dygtige og kompetente chauffører, der er er blevet oplært i de nyeste standarder.

eActros 300 adskiller sig på vigtige parametre

DEKRA har også andre eMobility-køretøjer i flåden af skolelastbiler. Men med den elektriske drivlinje som eActros-serien er særligt kendte for, og som i daglig tale kategoriseres som ’2. generations lastbil’, skiller den nye lastbil sig alligevel markant ud.

En e-aksel med to motorer og en maksimal ydelse på op til 400 kW, betyder en kraftfuld acceleration og dermed kan lastbilen kategoriseres som 2. generation - eller, 100% elektrisk. Litium-ion-batterier leverer en aktionsradius på op til 330 km. En ydelse der går rigtig godt i hånd med de svingende kørselsmønstre på AMU-kurserne hos DEKRA.

Den nye eActros 300 er opbygget kundespecifikt, bl.a. med plads til en tolk – derfor et tredje midtersæde. Derudover har lastbilen fået monteret køreskolepedaler og har alt i sikkerhedsudstyr, bl.a. også MirrorCam, så køreskoleeleverne allerede fra tiden på skolebænken, bliver skolet med de højeste sikkerhedsstandarder.

Et planlagt lademønster er nødvendigt

Ladningen af eActros 300 er der naturligvis også tænkt på. Lastbilen er planlagt til at skulle lade om natten, men bliver der behov for løbende klatladninger i løbet af dagen, er det naturligvis mulighed for det i pauserne. Dette kan gøres på ml. 15 og 45 min, hvor bilen typisk lader op til 80% af batterikapaciteten.

Ejner Hessel i Vejle har forestået leveringen af den første Mercedes-Benz lastbil til DEKRA, og ser frem til et godt fremtidigt samarbejde, der skal sikre køreskoleleverne de nyeste materieller og de bedste kompetencer.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.600 medarbejdere.

Kontakt

Mikael Voigt

Mikael Voigt

eMobility & PR manager Hessel Trucks A/S +45 2835 7982

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark