Pressemeddelelse -
Mercedes-Benz lancerer kampagnemodeller på de mest populære elbiler
Hos Mercedes-Benz har man pr. 1. august 2023 introduceret nye kampagnepriser på en række populære modeller.
Herunder de attraktive elektriske modeller; EQA, EQB og EQE samt A-Klasse Sedan og Hatchback. Fælles for modellerne, der går under navnet "AMG Edition" er, at alle har AMG pakken, som indeholder de populære interiør- og eksteriørpakker.
Hos Ejner Hessel A/S, der sidste år solgte mere end 6.000 nye Mercedes-Benz-personbiler, er der tilfredshed med kampagnen fra importøren.
Det fortæller salgsdirektør hos Ejner Hessel A/S, Kim Melsen.
- Det er en stærk og konkurrencedygtig kampagne, den danske Mercedes-Benz-importør har introduceret, og vi oplever allerede nu interessen ude i forretningerne. Vi står klar med kampagnen til de kunder, der drømmer om en A-Klasse Sedan og Hatchback med AMG eller en Mercedes-Benz-elbil, der både i pris, design og udstyrsniveau står skarpere end nogensinde før, fortæller Kim Melsen og fortsætter:
- Især de elektriske modeller, EQA, EQB og EQE er biler, som mange kigger i retning af, og som tilbyder nogle af markedets længste rækkevidder og naturligvis den komfort og luksus, som man kan forvente af en Mercedes-Benz, fortæller en begejstret Kim Melsen.

Kampagnen vil ifølge salgsdirektøren blive en medvirkende faktor til at styrke elbilsalget i Danmark, og den medfølgende udstyrspakke matcher perfekt det udstyr, som kunderne oftest efterspørger ved køb af en ny Mercedes-Benz.
- Jeg tror på, at vi med den nye prisstruktur kommer til at styrke elbilsalget i vores forretninger over hele landet. Kampagnen på elbilerne vil også komme firmabilsbrugerne til gode, og alt i alt, så er det et godt afsæt til efterårets bilsalg, at priserne nu er tilrettet gennem denne nye kampagne. Det lover godt, afslutter Kim Melsen.
Mercedes-Benz AMG Edition kampagne:
Købekampagne | Beskatningspriser | |
A-Klasse Hatchback AMG Edition | fra 445.000 kr. | fra 403.300 kr. |
A-Klasse Sedan AMG Edition | fra 452.300 kr. | fra 400.600 kr. |
EQA SUV AMG Edition | fra 429.900 kr. | fra 400.110 kr. |
EQB SUV AMG Edition | fra 454.900 kr. | fra 422.800 kr. |
EQE Sedan AMG Edition | fra 620.000 kr. | fra 558.050 kr. |
Related links
Emner
- Transport
Kategorier
- personbiler
Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag ca. 1.500 medarbejdere.