Gå til indhold
Official Driver: Ejner Hessel A/S holder sommerens events godt kørende

Pressemeddelelse -

Official Driver: Ejner Hessel A/S holder sommerens events godt kørende

Bilerne holder ikke stille hos Ejner Hessel A/S i øjeblikket. Efter et par år med Corona og et lavt aktivitetsniveau som Official Driver til events rundt i landet, bliver der nu igen kørt tusinder af kilometer til sommerens store begivenheder.

Hos familievirksomheden Ejner Hessel A/S sættes der stor passion i at holde Danmark godt kørende – og det gælder også til de mange events, der samler os alle. Denne sommer mærker vi - endelig igen - hvor dejligt det er, at restriktioner er fortid, og at vi kan samles med dem, vi holder af i det danske sommerland. Et par af de store trækplastre i år er den altid populære festival Smukfest og også sommerens helt store event VM i Ridesport, som forvandler hele Herning til centrum for ridesporten.

Som stolt sponsor til begge events denne sommer er der i øjeblikket travlhed hos Ejner Hessel A/S. Til sommerens smukkeste festival er Ejner Hessel A/S Official Driver ved blandt andet at sørge for at kunsterne kommer godt rundt i og til skoven. 15 biler er kørt afsted mod bøgeskoven og derudover står der også et par Mercedes Marco Polo på den såkaldte ”Hessel Camp”, hvor heldige konkurrencevindere nyder festivalen denne sommer.

- Vi har været legekammerater med Smukfest siden 2019, og det er en af de samarbejder som altid giver et smil på læben – både for medarbejdere, men også for Smukfests gæster. De havde et kørselsbehov, og vi havde biler, så det kunne vi hurtigt blive enige om. For os er det en sjov og anderledes måde at vise vores biler på – både på festivalpladsen, men også når de er rundt på de danske veje med artister og VIPs, fortæller Marketingdirektør Morten Roth.

Efter festival sendes hestekræfterne videre til VM i Ridesport

Når de sidste kunstnere har forladt scenerne i bøgeskoven, sættes kursen mod Herning. Fra d. 6. til 14. august afholdes VM i Ridesport, hvor Ejner Hessel A/S også viser en stor del af Mercedes’ modelprogram frem. Bilerne fra Smukfest trænger nok til en god omgang klargøring og en ny folie, og så køres de videre til Herning, hvor de desuden bliver ledsaget af 25 biler, som stilles til rådighed til shuttlekørsel af VIP-gæster til og fra lufthavn og hoteller. Kørslen af VIP-gæster foregår blandt andet i Mercedes-modellerne GLC 300 de og GLE 350 de, som er plug-in-dieselversioner. Det har været en fælles interesse hos både arrangør og Ejner Hessel A/S, at det er de grønne biler, der bliver vist frem til eventet.

- Det falder i god tråd med det, vi gerne vil med vores bilprogram. Vi oplever, at det ofte er de grønne biler, der efterspørges, forklarer Salgschef Allan Munk, som fortæller, at det er Ejner Hessel A/S’ gode samarbejde med MCH, der har banet vejen for aftalen med VM i Ridesport.

Sjovt at planlægge events

Det kræver en del koordinering og planlægning at være Official Driver til events som disse. Lisbeth Lillevang fra Ejner Hessel A/S i Herning har været med i hele forberedelsen som koordinator til VM i Ridesport. Hun er til daglig salgsassistent og har blandt andet stået for at sikre klargøring af de mange biler og det praktiske arbejde med at skulle indrette og bemande den stand, som Ejner Hessel A/S også har til eventet. En opgave af de sjove.

- Det har været helt fantastisk. Det er skidespændende, og det er simpelthen så sjovt at få det til at lykkes, fortæller en forventningsfuld Lisbeth Lillevang.

Når VM i Ridesport slutter midt i august, får de mange biler fra Ejner Hessel A/S en kort pause inden 25 af dem igen skal ud for at repræsentere virksomheden. Denne gang som Official Driver til Made in Himmerland, der finder sted 1. til 4. september. Og en ting er sikkert. Det bliver ikke sidste gang, at Ejner Hessel kommer til at holde Danmarks events godt kørende.

Emner

Kategorier


Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag ca. 1.400 medarbejdere.

Kontakt

Morten Roth

Morten Roth

Pressekontakt Direktør, marketing og digital 72 11 60 16

Velkommen til Ejner Hessel A/S!

Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere.

Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Danmark