Pressemeddelelse -

1 million gange tak til vores kunder

Julehjælp til 670 fattige familier er sikret via Elgigantens indsamling i 40 varehuse landet over med hjælp fra gavmilde kunder. ”Jeg er både rørt og stolt,” siger adm. direktør.

Hvert år samler Dansk Folkehjælp ind til Julehjælpen, så udsatte familier i Danmark kan få en god jul med julemad og gaver til børnene. Hver indsamlet krone går ubeskåret videre til julehjælpen.

Indsamlingen er traditionelt sket ved en telefon-indsamling hos Ekstra Bladet, hvor erhvervsledere og sportsfolk er samlet for at ringe penge ind til det gode formål.

Som noget nyt har Elgiganten i år også samlet ind til julehjælpen i kædens 40 varehuse rundt om i landet. Og det er gået over al forventning, fortæller adm. direktør Peder Stedal.

”Jeg må sige, at vi har verdens bedste kunder i Elgiganten, og der skal lyde en stor tak til hver og en. Julehjælpen er en sag, der står mig nær, og jeg havde håbet, at kunderne ville bakke op om initiativet,” siger han.

Og det må man i den grad sige, at kunderne har gjort. Over 1 mio. kr. er samlet ind.

”Jeg er både dybt rørt og stolt over så flot et resultat. Jeg ved, at det betyder rigtig meget for de berørte familier at de får julehjælp,” siger Peder Stedal.

Dansk Folkehjælp: 670 familier får julehjælp

Hos Danske Folkehjælp, der står bag julehjælpen, er begejstringen også stor.

”I Dansk Folkehjælp er vi fulde af overraskelse, glæde og rørt over den flotte håndsrækning som 40.000 kunder i Elgiganten har givet til Julehjælpen. Det betyder at 670 familier kan få julehjælp, ” siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Han fortæller, at behovet for julehjælp i år har slået rekord, og at de mange flotte donationer derfor falder på et tørt sted.

”Vi har været helt ekstraordinært presset i år grundet et rekord stort antal familier som har søgt julehjælp. Særligt Elgigantens donation gør, at langt flere familier i år får julehjælp, i øvrigt med en donation som er årets absolutte største fra et enkelt firma. Tusind tak til alle som har bidraget, ” siger generalsekretær Klaus Nørlem

For yderligere info om Dansk Folkehjælp og Julehjælp: www.folkehjaelp.dk

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • julehjælp
  • dansk folkehjælp
  • hvidevarer
  • elektronik
  • detailhandel
  • indsamling

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2015/16 for i alt 5,5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2015/16 omsatte for 33,1 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. 

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057