Pressemeddelelse -

Mød og spil mod Astralis i Elgiganten i Fields

Lørdag d. 26. oktober fra 12-14 kommer tre af verdensstjernerne fra Astralis forbi Elgiganten i Fields i København – og for de heldige er der endda mulighed for at spille mod dem.

Et vaskeægte scoop.

Sådan betegner ansvarlig for gaming-events i Elgiganten, Casper Mortensen, besøget fra det verdenskendte Counter Strike-hold Astralis i Elgiganten i Fields på lørdag.

”Vi er enormt stolte over i Elgiganten at få besøg af Astralis-spillerne og at kunne give vores kunder en unik mulighed for at møde og spille mod dem. Det er et scoop af dimensioner, og vi glæder os enormt til at give vores kunder en fantastisk oplevelse i selskab med Astralis,” siger Casper Mortensen.

Til eventen i Elgiganten i Fields lørdag d. 26. oktober fra 12-14 vil der være mulighed for meet & greet og billeder og autografer med stjernerne – og så vil der endda også, som noget helt unikt, være mulighed for at prøve kræfter med de professionelle spillere fra Astralis, fortæller Casper Mortensen.

”Det er ikke hver dag man får muligheden for at dyste mod nogle af verdens bedste Counter Strike-spillere, og jeg glæder mig virkelig til at se en masse glade mennesker, unge som gamle. Jeg forventer at interessen bliver massiv,” siger Casper Mortensen.

Elgiganten og esport går hånd i hånd

Han fortæller, at Elgiganten gennem en årrække har satset massivt på esport og gaming ved bl.a. at indrette særlige afdelinger i varehusene og ved at støtte gode kræfter i esport-miljøet, og det er blandt andet den satsning der nu bærer frugt.

”I Elgiganten tager vi gaming og esport dybt seriøst, og at Astralis har lyst til at komme forbi ser jeg virkelig som en blåstempling af Elgiganten og vores esport-initiativer. Det viser, at det ikke kun er os selv, der tager esport virkelig seriøst, men at vi også bliver taget seriøst i miljøet,” siger Casper Mortensen.

Seneste skud på esport-stammen er et sponsorat af CS:GO-turneringen Blast Pro Series Copenhagen, der afholdes i Royal Arena. Også her kan man forvente sig spændende tiltag og nyskabelser, fortæller Casper Mortensen.

”Blast Pro Series Copenhagen er en kæmpe begivenhed indenfor esporten, og vi ser det som helt naturligt at være med og kunne gøre oplevelsen endnu bedre for de mange tusinde deltagere. Uden at afsløre for meget, så bliver der mulighed for at gøre brug af specielle tilbud i Elgiganten i forbindelse med Blast Pro Series Copenhagen,” siger Casper Mortensen.

TID & STED:

TID: Lørdag d. 26. oktober

Meet & greet: kl. 12-13

Vind en kamp mod Astralis: kl. 13-14

STED: Elgiganten i Fields, København

ELGIGANTEN OG ESPORT: 

Engageret i NPF, Blast Pro Series Copenhagen, Odincon ved ESL Pro League, Copenhagen Flames og Sørby Esport

Varehuse med specielle gaming-områder: Strøget, Viby, Århus C, Herlev, Esbjerg, Odense, Gentofte, Randers, Aalborg, Glostrup, Fields, Silkeborg, Skejby, Kolding – og flere på vej. 

Related links

Emner

  • Arrangement

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2018/19 for i alt 6,2 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2018/19 omsatte for 38,3 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057