Pressemeddelelse -

Nordens største elektronikmesse er i gang!

I de kommende uger inviterer Elgiganten til Nordens største elektronikmesse for kædens egne ansatte. Undervisning, inspiration og socialt samvær er i højsædet.

Traditionen tro arrangerer Elgiganten også i år elektronikmessen, der er kendt under navnet Campus. Det sker ved Gardermoen udenfor Oslo, hvor mere end 145 udstillere deltager, og kæden forventer mellem 4.000 og 5.000 besøgende i løbet af de tre uger messen varer.

Ønsker man at deltage på Nordens største elektronikmesse skal man imidlertid søge job hos elektronikkæden, for Campus er nemlig forbeholdt Elgigantens egne ansatte og samarbejdspartnere. Det skal gøre dem endnu dygtigere og endnu bedre til at hjælpe og guide kunderne trygt rundt i teknologiens spændende og avancerede verden. 

”Stort udvalg og lave priser trækker kunder i butikkerne, men det, der sikrer den gode oplevelse og at kunderne kommer tilbage næste gang, det er vores dygtige og kundskabsrige medarbejdere. Det er det aller vigtigste i detailhandlen i dag. Derfor investerer vi i Elgiganten årligt mellem 50 og 60 millioner kroner på nordisk niveau i videreuddannelse og oplæring af vores mere end 10.000 ansatte. Campus er den største og vigtigste del af vores uddannelsesprogram,” siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.

Når man kommer ind på Campus-messen, er det første der møder en hundredvis af Elgiganten-medarbejdere i den blå uniformsskjorte. I en gigantisk messehal besøger de repræsentanter for kendte mærker som blandt andet Samsung, Miele, GoPro, Dyson og Sony. Her kan man se, lære om og prøve alt fra de nyeste køleskabe og køkken-gadgets, til smartphones, droner, fladskærme og computere. Medarbejderne får dermed en unik mulighed for at blive helt opdaterede både med de produkter der allerede er på markedet, og ikke mindst nyheder, der er på vej ind i sortimentet.

”Cirka halvdelen af alle ansatte i virksomheden tager på Campus i år. Vi flyver og kører dem ind fra hele Norden, og de tilbringer tre dage på messen. I løbet af den periode går de gennem klasseundervisninger om produktkendskab og generel træning, men der er også stor vægt på kulturbyggende og sociale aktiviteter. Derudover får de også god tid til at besøge standene på messen og snakke med leverandører og ikke mindst komme hinanden ved. Campus er et arrangement, som alle i Elgiganten glæder sig til, og selv om det er lange dage med meget fagligt påfyld, så er der også tid til at være sammen med kolleger på tværs af landene, siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.  

Emner

  • Arrangement

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2017/18 for i alt 6,2 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2017/18 omsatte for 37,3 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057