Pressemeddelelse -

Sendte mobiltelefoner 30.000 meter til vejrs

Vil I være med til at sende to mobiler og et kamera 30.000 meter til vejrs i en luftballon?

Kristian Hjelbak troede knap sine egne ører, da han for nyligt blev stillet dette spørgsmål mens han var på arbejde.

- Vi fik et kreativt og sjovt indspil fra tre lokale entusiaster og bestemte os hurtigt for, at dette var noget vi ville gøre. Vi var jo lidt usikre i starten på, om de mente det alvorligt – vi havde i hvert fald aldrig hørt om et lignende projekt – men de insisterede på, at dette var noget de ville gøre, og så måtte vi jo bare bidrage. Dermed sendte vi to Samsung Galaxy S6-telefoner, samt et GoPro-kamera, på en rejse, hvor kun ganske få teknologiske produkter får mulighed for at være med, siger Hjelbak, som er varehuschef i Elgigantens søsterbutik i Skien i Norge.

De to Galaxy-telefoner blev løftet til vejrs af en luftballon fyldt med helium, og målet var altså at komme ca. 30.000 meter op fra jordens overflade.

Ballonen blev også udstyret med et GoPro-kamera som sammen med den ene af mobilerne filmede hele den spektakulære himmelfærd fra start til mål.

– Vi ville simpelthen se, om det kunne lade sig gøre for tre hobby-gutter at gennemføre noget sådant, og det er faktisk en drøm vi har haft længe. Vi tror ikke der er så mange, der har gjort noget lignende, og det hele viste sig jo at være rigtigt sjovt! Ballonen købte vi på nettet og på forhånd havde vi brugt en tjeneste på nettet, som viste omtrent hvor fartøjet ville lande igen, og vi fik samtidig en rute for hvor ballonen ville flyve. Faktisk viste det sig undervejs, at disse beregninger passede overraskende godt, siger Fredrik Eckholdt - en af gutterne bag det kreative stunt.

Da rumfærden var ovre, sørgede en faldskærm for, at ballonen med telefonerne og GoPro-kameraet blev fragtet kontrolleret og sikkert ned mod jordens overflade igen.

GPS-senderen, som fartøjet også var udstyret med, gjorde gutterne i stand til at følge færden meter for meter og gjorde det også muligt at få fat i telefonerne ved rejsens afslutning.

- Efter en lille vandretur lykkedes det at finde fartøjet igen. Den ene af telefonerne blev ødelagt på turen, mens den anden var hel og fin, og den bliver nu auktioneret bort til gavn for kræftforskning.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • samsung galaxy s6

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2013-14 for i alt 5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2013/14 omsatte for i alt 26,9 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. 

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057

Relateret materiale