Pressemeddelelse -

Berendsen er én af de 10 første CSR-certificerede virksomheder i Danmark

Hos Berendsen er ”Corporate Social Responsibility” ikke kun ord, vi siger. Vi udviser omtanke for mennesker og miljøet i alle led af vores forsyningskæde – derfor er vi også én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificerede.

Fik CSR-certificeret alle landets vaskerier på kun ca. 9 måneder

Hos Berendsen tog det ca. 9 måneder at få CSR-certificeret alle vores 16 landsdækkende vaskerier og hovedkontoret. Anne-Sophie Stokbro, som er CSR-chef hos Berendsen Danmark, forklarer:

”Da det blev muligt for virksomheder at blive CSR-certificerede efter DS49001 i 2012, var mange virksomheder nok overvældede af de høje krav – med en CSR-certificering skal du jo drive hele virksomheden ud fra konkrete principper indenfor bl.a. organisationsledelse, menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljø. Men at være bæredygtige og socialt ansvarlige er Berendsens grundværdier… så da CSR-certificerings-principperne blev offentliggjort, kiggede vi på dem – og så kunne vi hurtigt se, at vi stort set allerede opfyldte dem. Derfor handlede det for os mest om papirarbejdet for at få CSR-certificeret alle vores vaskerier.”

Ansvarlig ledelse og dialog er vejen til at opfylde kundernes behov

En CSR-certificeret virksomhed forpligter sig til at arbejde ud fra bestemte ledelsesprincipper, der bl.a. handler om, at samarbejdspartnere, interessenter og kunder skal behandles ansvarligt og involveres i forretningsbeslutninger. Hos Berendsen har vi dog altid set det som den eneste konkurrencedygtige måde at drive vores virksomhed på.

”Berendsen er landets førende leverandør af tekstilservices, og dét har vi jo ikke opnået ved at vende blikket indad og kun fokusere på egne økonomiske interesser. Vi tager vores ansvar for omverdenen og vores samarbejdspartnere seriøst, og vi udvikler vores produkter ud fra dialog med vores kunder om deres behov. I alle led af vores forretning arbejder vi systematisk med ansvarlige ledelsesstandarder, der sikrer kunderne en høj, ensartet kvalitet – før CSR-certificeringen arbejdede vi også ud fra bl.a. ISO-modellen og Svanemærket ”, siger Anne-Sophie Stokbro.

Respekten for mennesker rækker ud over landets grænser

Vores ansvarlighed rækker længere end til vores samarbejdspartnere. Vi stræber hver dag efter at skabe optimale arbejdsforhold for vores medarbejdere i Danmark og leverandører i Fjernøsten. Anne-Sophie Stokbro fortæller:

”Vores medarbejdere er vores største værdi, og vi går aldrig på kompromis med deres trivsel, sikkerhed og sundhed. Vores mål er at have nul arbejdsulykker, og for at leve op til dét forpligter vi os langt ud over den danskearbejdsmiljølovgivning. Da det blev muligt at blive CSR-certificerede, havde vi allerede fået Arbejdstilsynets Kronesmiley, som kun gives til virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet. Vi havde også underskrevet FN’s Global Compact, som stiller høje krav til vores leverandører i Fjernøsten om at respektere menneskerettighederne, undgå tvangs- og børnearbejde og udvise ansvarlighed overfor deres medarbejdere.”

Læs mere om Berendsens høje leverandørkrav på CSR-området i artiklen her. Hvis du vil vide mere om Berendsens arbejdsmiljø, der er blevet anerkendt med en Kronesmiley, kan du læse artiklen her.

Svanemærkede allerede før CSR-certificeringen

Berendsen er den eneste leverandør af tekstilservices i Danmark, hvor alle vaskerierne er svanemærkede – og det var de allerede før vores CSR-certificering. Det er én af årsagerne til, at vi siden 2001 har reduceret:

  • vandforbruget med 50 %
  • energiforbruget med 45 %
  • kemikalieforbruget med 36 %

Du kan læse mere om Berendsens svanemærkede vaskerier i artiklen her.

Vil du vide mere om hvilke CSR-fordele, din virksomhed kan få ved at samarbejde med en tekstilpartner, der har fokus på bæredygtighed og socialt ansvar i hele forsyningskæden? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: pmsupport@berendsen.dk – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • affaldshåndtering
  • verdensmål
  • klimavenlig
  • miljøvenlig
  • bæredygtighed
  • sikkerhed
  • berendsen

Berendsen tilbyder leje, vask, vedligehold og levering af kvalitetstekstiler og rådgiver virksomheder om at være på forkant med sikkerheds-, miljø- og hygiejnekravene.

Vi udvikler innovative, miljørigtige og branchetilpassede tekstil-, hygiejne-, renrums- og logistikløsninger, der hjælper virksomheder med at holde deres medarbejdere og produkter beskyttede. Og vi gør det nemt for virksomheder at blive mere bæredygtige, fordi det er langt mere miljøvenligt at bruge et professionelt industrivaskeri end f.eks. at lade medarbejderne vaske arbejdstøjet derhjemme.

Berendsen er en del af Elis, og sammen er vi europæiske ledere i tekstilservicebranchen med tjenester i 28 lande, 45.000 medarbejdere og næsten 400.000 kunder. Berendsen har i Danmark ca. 1.400 ansatte og en årlig omsætning på 1.3 milliarder kr.

Alle Berendsen Danmarks landsdækkende vaskerier er svanemærkede og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Udsatte kvinder får håndsrækning fra Jobcenter Gladsaxe, I Tråd Med Verden og Berendsen

    Indenfor det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder – men for mange af landets udsatte kvinder er det svært at få foden ind på arbejdsmarkedet. Derfor har Berendsen og den socialøkonomiske virksomhed, I Tråd Med Verden (ITMV) nu igangsat et nyskabende og miljørigtigt tekstilprojekt, som ifølge lederen fra ITMV engagerer de udsatte kvinder mere end nogensinde før.

  • Berendsen-direktør sætter ambitiøse vækstmål

    I dag offentliggør Berendsen Danmark sit årsregnskab for 2017. Det kommer oven på et år, hvor Berendsen blev en del af den fransk Elis-koncern, fik ny ledelse og gennemgik en omfattende omstrukturering af virksomheden. Alt sammen på blot fire måneder.

  • Unge med psykiske udfordringer syr designerpuder og -tæpper af kasserede tekstiler

    Antallet af unge, der hverken er i job eller uddannelse , er steget drastisk i Danmark. Og unge med psykiske og sociale udfordringer har brug for en ekstra hjælpende hånd for at blive en del af arbejdsmarkedet. Dét får de på Hans Knudsen Instituttet, hvor unge med bl.a. autisme, angst og hjerneskader lige nu syr bæredygtige designerpuder og -tæpper af kasserede duge fra Berendsen.

  • Medarbejdere får professionel hjælp til at udfylde forskuds- og årsopgørelsen i arbejdstiden

    På Berendsen-vaskeriet i Ølsted er 90 % af medarbejderne udlændinge – og her får alle de ansatte tilbudt hjælp til at udfylde forskuds- og årsopgørelsen sammen med frivillige økonomiske rådgivere, der rykker ud til arbejdspladsen. Det har nu ført til, at flere ansatte får den rette løn udbetalt og kan finde rundt i junglen af fradrag i det danske skattesystem.

  • Med innovativ båndfiltermaskine forsøger Teknologisk Institut at opfange mikroplast fra industrivaskeri

    Mikroskopiske plastpartikler fra skosåler og bildæk er noget af det, vi danskere dagligt tørrer af i de måtter, der ligger i virksomheder og offentlige institutioner. Og når måtterne vaskes, skylles mikroplasten ud med spildevandet. Derfor er Teknologisk Institut nu ved at undersøge, om mikroplasten kan opfanges tidligere af en båndfiltermaskine, der i denne uge ankom til Berendsens måttevaskeri.

  • Nu er Hus Forbi-sælgere iført kasseret termotøj fra Berendsen

    En ny undersøgelse viser, at Danmark er det nordiske land, der har flest nye hjemløse. Og nu melder landets førende tekstilservicevirksomhed sig i kampen for at hjælpe de mange hjemløse – ved at de blandt andet donerer deres kasserede termotøj til landets Hus Forbi-sælgere. Dét styrker samtidig virksomhedens mål om at reducere miljøpåvirkningen ved at forlænge tekstilernes levetid.

  • Hjemløse kaffesælgere bliver klædt varmt på af erhvervslivet

    En ildsjæl har på eget initiativ indsamlet donationer fra erhvervslivet til at starte forsøgsprojektet ”Kaffe Karma”, hvor hjemløse skal sælge varm kaffe under Gadens Stemmers byvandringer. Og med en ny, stor donation af uniformer fra Berendsen er kaffecyklen nu kommet ud at køre.

  • I dag er Berendsen Danmarks CSR-rapport for 2018 offentliggjort

    44 % reduktion i ulykkesfrekvensen; Vaskevand opvarmet af overskudsvarme fra tørretumblere; Måtter fremstillet af genbrugsnylon fra fiskenet, der opsamles på bunden af verdens have; Tusindvis af kasserede tekstiler doneret til landets udsatte. Dét er nogle af de 2018-resultater, Berendsen Danmark fortæller om i CSR-rapporten, der er offentliggjort i dag.

  • Berendsen lancerer ny ambitiøs CSR-strategi

    100 % genanvendelse af tekstiler; 100 % grøn bilpark; Danmarks bedste arbejdsplads. Dét er nogle af de 2030-mål, som Berendsen Danmark sætter kurs mod i den nye CSR-strategi, de har lanceret i dag.

  • Berendsen skifter navn til Elis

    Til januar 2021 skifter Berendsen i Danmark navn til Elis. Navneskiftet sker som et naturligt led i, at Berendsen i 2017 blev opkøbt af Elis – og blev en del af den førende europæiske tekstil-, hygiejne- og facility services partner.

  • Udsatte i Aarhus bliver klædt på til at gå i kamp mod affaldet

    Ikke kun til vands – men også til lands – sejler Danmark i plast og forurenende affald, som vi smider fra os i byer og naturen. Men i Aarhus får de udsatte borgere nu betaling for at indsamle skraldet – og med en ny donation af kasseret tøj fra Berendsen bliver alle de udsatte klædt varmt og professionelt på til at løse opgaven året rundt.

  • Innovativt Holbæk-byggeri mindsker grus- og vandforbrug med genbrugsflamingo

    Selvom ørkenen er fyldt med sand, er det for finkornet til at bruge i beton. Og selvom vores ”blå planet” er dækket af 70 % vand, er det kun 3 % , som er ferskvand. Med det globale overforbrug af ressourcer er byggebranchen ved at løbe tør for grus og vand – men i et innovativt Berendsen-vaskeri er det nye gulv fremstillet af genbrugsflamingo, som reducerer grus- og vandforbruget markant.