Pressemeddelelse -

Nu er Hus Forbi-sælgere iført kasseret termotøj fra Berendsen

En ny undersøgelse viser, at Danmark er det nordiske land, der har flest nye hjemløse. Og nu melder landets førende tekstilservicevirksomhed sig i kampen for at hjælpe de mange hjemløse – ved at de blandt andet donerer deres kasserede termotøj til landets Hus Forbi-sælgere. Dét styrker samtidig virksomhedens mål om at reducere miljøpåvirkningen ved at forlænge tekstilernes levetid.


Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har knækket hjemløsekurven

I november 2018 blev den første fællesnordiske undersøgelse af hjemløshed offentliggjort – og dén viser sort-på-hvidt, at Danmark er det eneste land i Norden, som de seneste år har haft en konstant stigning i andelen af hjemløse. Ved den seneste optælling fra 2017 fandt man 6.635 hjemløse , og det er en stigning på 33 % siden 2009. Hus Forbi gør hver dag en stor og reel forskel for de hundredvis af hjemløse, der tjener deres egne penge ved at sælge avisen til forbipasserende. Og med en ny donation af mere end 2.000 stykker termojakker, termobukser og termoundertøj fra Berendsen, bliver de hjemløse professionelt klædt på under gadesalget.

Det termotøj, vi har doneret til Hus Forbi, er af samme høje kvalitet som det tøj, vi udlejer og vasker for virksomheder, der vil holde deres medarbejdere varme og raske, når de arbejder udendørs året rundt. Og det er termotøj, vi ellers ville have kasseret – så det er fantastisk, at tøjet nu i stedet giver Hus Forbi-sælgere den samme komfort, som de ansatte har i landets førende virksomheder. Hus Forbi er et vigtigt projekt for hele samfundet, der hver dag giver udsatte i Danmark noget meningsfuldt at stå op til, og dét gode formål er vi glade for at bakke op om”, siger Henrik Luxhøj, Administrerende direktør hos Berendsen Danmark.

I november donerede Berendsen også virksomhedens kasserede uniformer til forsøgsprojektet ”Kaffe Karma”, hvor hjemløse skal sælge varm kaffe under Gadens Stemmers byvandringer. Det kan du læse om i artiklen her

Styrker arbejdsglæden og indsatsen for FN’s verdensmål hos Berendsen

Hus Forbi-avisen koster 20 kr. i gadesalg, hvoraf den hjemløse selv tjener 8 kr., og de sidste 12 kroner bl.a. går til at købe udstyr til sælgerne og til at støtte landets organisationer og væresteder for socialt udsatte. Termotøjet fra Berendsen uddeles til de hjemløse via 4 forskellige Hus Forbi-distributører i Vanløse, Odense, Aarhus og Aalborg. Og ligesom Hus Forbi giver de hjemløse sælgere noget meningsfuldt at stå op til, så er Berendsens indsats for FN’s verdensmål og alle virksomhedens tekstildonationer også en stor motivationsfaktor for virksomhedens egne medarbejdere.

At passe på naturen og række ud til samfundets udsatte mennesker er en del af vores virksomheds DNA. Det skaber en arbejdsglæde og stolthed blandt vores medarbejdere i det daglige, og det har en stor værdi for os på direktionsgangen, at Berendsens formål ikke kun er økonomisk – men også socialt og miljøansvarligt. Og hvis vores donation af kasseret termotøj på én gang kan skåne miljøet for bomuldsproduktion og tekstilaffald, holde hjemløse varme og give vores medarbejdere en følelse af stolthed, når de møder Hus Forbi-sælgere iført vores tøj… Ja, så er det jo værdifuldt for alle parter”, siger Henrik Luxhøj.

I 2018 underskrev Berendsen en samarbejdsaftale med den socialøkonomiske virksomhed ”I Tråd Med Verden”, hvor udsatte kvinder syr bæredygtige vaskeposer og tasker ud af Berendsens kasserede tøj for at forlænge levetiden på flere af virksomhedens tekstiler. Læs mere i artiklen her

Fakta: Hjemløse i Danmark

  • Hvert andet år optæller Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd antallet af hjemløse henover en uge
  • Ved den seneste hjemløsetælling i 2017 fandt man 6.635 hjemløse – det er 33 % flere end i 2009
  • Antallet af hjemløse er især steget blandt unge fra 2015-2017 (stigningen er 9 % for 18-24-årige og 27 % for 25-29-årige)
  • Af hjemløse er 75 % mænd og 25 % kvinder
  • 10 % blev registreret som gadesovere

Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 

Emner

  • Velfærd

Kategorier

  • berendsen elis
  • berendsen
  • beklædning
  • donation
  • hjemløse
  • cirkulær økonomi
  • csr
  • miljø
  • genanvendelse

---

Berendsen er en del af Elis – en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services.Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 professionelle medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. I en verden, der konstant bliver mere kompleks, er vi vores kunders foretrukne samarbejdspartner, som styrker deres daglige drift og succes. Elis er noteret på Euronext, Paris. Læs mere på: www.corporate-elis.com/en.

Berendsen Danmark tilbyder svanemærket vaskeriservice og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube

Kontakt

Anna-Sofie Plougmand

Pressekontakt Marketingschef +45 2363 9383

Relateret materiale