Gå til indhold
Brugt elektronik ser nu ud til at blive ”mainstream”.
Brugt elektronik ser nu ud til at blive ”mainstream”.

Pressemeddelelse -

Brugt elektronik foran folkeligt gennembrud

Brugt elektronik foran folkeligt gennembrud

Med elektronikkæden Powers beslutning om nu også at sælge repareret og brugt kvalitetselektronik, står genbrugsbranchen foran et decideret folkeligt gennembrud, mener Danmarks største kollektiv ordning, Elretur, som faciliterer genbrug og genanvendelse af kasseret elektronik for Power og foreningens andre 900 medlemmer.

Den skandinaviske elektronikkæde, Power, introducerer nu et koncept, hvor man sælger istandsat brugt elektronik fra flere af sine varehus i Danmark til miljø- og prisbevidste danske forbrugere. En logisk og meget glædelig udvikling mener Danmarks største kollektivordning for indsamling, genbrug og genanvendelse af el-artikler, Elretur, som faciliterer genbrug og genanvendelse af kasserede el-produkter for sine 900 medlemmer, der blandt andet tæller producenter og importerer af el-artikler.

”Vi har alle et ansvar for at nedsætte CO2 fodaftrykket og for at værne om klodens sparsomme ressourcer. Det danske økosystem for genbrug af elektronik har også nået et niveau, hvor vi tror, at vi kan styrke miljøsansvarligheden og skabe en bæredygtig forretning på samme tid. Vi vurderer, at danskerne nu er klar til at efterspørge brugt kvalitetselektronik, og vi glæder os til at tilbyde brugte kvalitetsprodukter til en pris, hvor alle kan være med, siger adm. direktør i Power Danmark,” Jesper Boysen.

Elretur deler som repræsentant for det danske økosystem indenfor genbrug genanvendelse af kasseret elektronik og el-artikler helt Powers vurdering af det danske marked for genbrug af elektronik.

”At brugt elektronik nu ser ud til at blive ”mainstream” er en udvikling, som vi har arbejdet hårdt for i flere år. På erhvervssiden oplever vi aktuelt, at efterspørgslen på brugte kvalitetscomputere nu overstiger udbuddet. Vores godkendte reparatører lever af at sælge det brugte IT-udstyr og hårde hvidevarer til virksomheder, og de når kun lige at forlade reparatørens hænder, før de igen er i cirkulation hos danske- eller udenlandske virksomheder”, konstaterer adm. direktør i Elretur, Morten Harboe-Jepsen.

Elretur sikrer, at medlemmernes brugte el-udstyr bliver indsamlet, genbrugt, genanvendt eller miljøansvarligt bortskaffet. Genbrugsegnede produkter bliver repareret hos organisationens partnere og derefter sendt tilbage på markedet. De produkter, som ikke kan repareres, sørger Elretur for at adskille og oparbejde, så man kan genanvende enkeltkomponenter eller i sidste ende de sjældne og værdifulde råstoffer, som vores elektronik indeholder. Eksempelvis indeholder en brugt mobiltelefon op til 60 forskellige grundstoffer, som kan udvindes og anvendes i andre produkter. Hvis mobiltelefonen ikke kan repareres og sendes tilbage på markedet. Men bedst er, at den genbruges.

Siden 2005 har virksomheder og producenter af el-udstyr haft ansvaret for at indsamle og miljøoparbejde kasserede el-produkter for at øge genanvendelsen og virksomhedernes miljøfokus i en branche, som står for en af verdens største affaldsstrømme. Officielle kilder forventer, at den samlede globale affaldsstrøm indenfor gammel elektronik og el-artikler globalt vil gå fra 53,6 millioner tons i 2019 til 74,7 millioner tons i 2030. En stigning på 39% og 9 kg per indbygger i hele verden.

Elreturs formål er netop at tjene som facilitator i den danske branche for el-artikler for langt større genbrug og genanvendelse og at igangsætte projekter for at effektivisere de enkelte faser i genbrugscyklussen for vores medlemmer. Power inviterer deres kunder til at aflevere deres kasserede produkter, som Power så reparerer og sælger i særlige afdelinger i forretningerne under navnet Repower. Her sørger Elretur for at overtage de produkter, som kræver en større reparation eller ikke kan repareres og sørger for at komponenter og råstoffer kan genanvendes i nye produkter. På denne måde kan aktører, der samarbejder sikre, at vi kan begrænse udvinding af knappe råstoffer, og derved spare store mængder CO2 og gøre vores forbrug af – og omgang med - elektronik og el-artikler mere miljøansvarligt.

”Vi vil komme til at se nye forretningsmodeller og aktører på genbrugsområdet, som flytter genbruget fra støvede baglokaler til repareret elektronik med garanti. Elretur arbejder på sådanne løsninger,” siger Morten Harboe-Jepsen.

I 2022 åbner Elretur sammen med to partnere to såkaldte ”First Treatment” anlæg i Øst- og Vestdanmark.

Anlæggenes fokus er at sikre, at endnu flere kasserede el-artikler kan forlade affaldsstrømmen og komme tilbage på hylderne og ud til forbrugere og virksomheder i ind- og udland. Anlæggenes kapacitet og procesteknologi vil bringe Danmark helt frem i førerfeltet i den europæiske genbrugsbranche.

Emner

Kategorier


Elretur er Danmarks største kollektivordning, som repræsenterer mange forskellige brancher og virksomhedstyper. Vi håndterer producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) samt batterier på vegne af vores mere end 850 medlemmer.

Elretur er en non-profit organisation og sørger med andre ord for en ansvarlig og omkostningseffektiv indsamling og håndtering af ca. 80% af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser. Du har sikkert set vores containere på din lokale genbrugsplads.

Kontakt

Morten Harboe-Jepsen

Morten Harboe-Jepsen

Pressekontakt Direktør +45 4031 8187 Elretur
Camilla Falkenberg

Camilla Falkenberg

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig PR & Kommunikation +45 43 14 08 94

Retur er en familie af non-profit kollektive ordninger, der håndterer producentansvaret på elektronik-, batterier-, emballage-, og tekstilprodukter for importører og producenter.

Retur er en familie af non-profit kollektive ordninger, der håndterer producentansvaret på elektronik-, batterier-, emballage-, og tekstilprodukter for importører og producenter.

Sammen arbejder vi for at øge genbrug og genanvendelse, hvor så mange dyrebare ressourcer som muligt bliver løftet op fra affaldsstrømmen og kommer tilbage til kredsløbet – Retur til fremtiden.

Ud over Retur består vi af kollektiv ordningerne; Elretur, Emballageretur, Batteriretur og Tekstilretur.

Retur
Høje Taastrup Boulevard 30, 1
2630 Taastrup
Danmark