Nyhed -

Endress+Hauser lancerer batteridrevet flowmåler med cloud-forbindelse - Promag W 800

Til pålidelig volumenmåling af drikke- og procesvand, særligt i områder uden netforbindelse

Udvinding og transport af vand sker ofte decentralt, med ringe netforbindelse. Til netop disse applikationer har Endress+Hauser udviklet den innovative batteridrevne Promag W 800-flowmåler. Den sikrer vedligeholdelsesfri drift i op til 15 år samt sikker trådløs dataoverførsel over hele verden.

Fordele

  • Alsidig – til måling af havvand, flodvand, kildevand, grundvand, drikkevand og procesvand i rørledninger med DN 25 til 600 (1 til 24")
  • Pålidelig drift – robust, fuldsvejset sensor. Velegnet til permanent neddykning eller nedgravning med IP68-kapslingsklasse (type 6P) og certificeret korrosionsbeskyttelse (EN ISO 12944)
  • Sikker dataadministration – global, 100 % krypteret dataoverførsel via mobilnetværk. Alle målte værdier gemmes i dataloggeren (op til 50.000 værdier).
  • Praktisk ibrugtagning – intuitiv onsite-betjening med SmartBlue-appen
  • Pålidelig nøjagtighed – instrumentverificering uden procesafbrydelse takket være Heartbeat Technology
  • Maksimal batterilevetid – op til 15 år med valgfri eller selvoptimeret (energibesparende) tilpasning af måleintervaller

De omfattende funktioner og udvidelsesmuligheder gør Promag W 800 perfekt til sikker overvågning af vandflow og økonomisk drift. Promag W 800 sikrer pålidelige målinger af forbrug, nøjagtig fakturering, sikker overvågning af vandnetværk (mængder, grænseværdier osv.) samt målrettet registrering af utætheder i distributionssystemer (f.eks. gennem vandbalancering mellem to målepunkter eller aflæsning af trykændringer som følge af vandtab).

Sikker dataoverførsel og adgang til data over hele verden

Promag W 800 fås med forskellige konfigurationer, herunder med eller uden trådløs netværkskommunikation samt med mulighed for tilslutning til kundespecifikke SCADA-systemer eller til Endress+Hausers cloud-baserede Netilion Water Network Insights-løsning til overvågning af vandnetværk. Det gør det f.eks. muligt at hente data for flowhastighed, tryk, totalisator, instrument-/processtatus, batteriets ladestand eller geodata. Komplet krypteret dataoverførsel garanterer maksimal sikkerhed.

Permanent installation neddykket eller nedgravet

Flowmålere udsættes ofte for varme, støv eller klimapåvirkning. Neddykket eller nedgravet installation stiller endnu større krav til konstruktionen. Den fuldsvejsede Promag W fås derfor med certificeret korrosionsbeskyttelse (EN ISO 12944) og IP68-kapslingsklasse (type 6P). Det garanterer lang levetid selv i saltholdige miljøer eller områder med store klimapåvirkninger f.eks. skiftende luftfugtigheds og/eller temperaturer.

Heartbeat Technology, sikrer konsekvent målenøjagtighed

I en vandsektor med døgndrift er det ofte ikke muligt at fjerne flowmålere til obligatoriske kalibreringer. Med Heartbeat Technology kan man imidlertid udføre instrumentverificering uden at afbryde driften og dermed sikre overholdelse af den angivne målenøjagtighed. Verificeringsprotokollerne gemmes automatisk, f.eks. til efterfølgende audits. I samråd med Weights and Measures Service er det endda muligt at forlænge lovbestemte kalibreringsintervaller.

Related links

Kategorier

  • flowmåling
  • procesinstrumentering
  • people for process automation
  • procesautomation

Kontakt

Relateret materiale

  • Endress+Hauser lancerer verdens første ultralydsflowmåler med FlowDC-funktion - Prosonic Flow P 500

    Ultralydsflowmålere med clamp-on sensorer har været populære i procesindustrien i mange år. Prosonic Flow P 500 er ideel til mange typer applikationer, herunder måling af mængde og volumen, sammentælling og balancering, procesovervågning, verificering af installerede flowmålere og lækagedetektering. Perfekt til styring af processer i den kemiske og petrokemiske industri samt olieindustrien.

  • Endress+Hauser lancerer Teqwave H til effektiv procesmonitorering i fødevareindustrien

    Teqwave H muliggør pålidelig analyse og overvågning af væsker i fødevareindustrien. Anvendelsesområder omfatter koncentrationsovervågning af sukkerindholdet i frugtjuice, destillerede væsker eller rengøringsmidler. Teqwave H har et hygiejnisk design, som overholder de højeste kvalitetsstandarder. Teqwave H er særligt udviklet til applikationer med krav til hygiejne i fødevareindustrien.

  • Endress+Hauser lancerer Proline 10 - den enkle og brugervenlige flowmåler til standardapplikationer

    Proline Promag- og Promass-flowmåleren har i årtier tilfredsstillet kunder på tværs af brancher og industrier. Kunderne ønsker både bedre proces- og produktkvalitet og minimal vedligeholdelse samt maksimal brugervenlighed og lave driftsomkostninger. Proline 10 opfylder ubetinget alle disse krav. Proline 10 er enkelhed, sikkerhed og pålidelighed samlet i ét instrument.

  • Mere end 3 millioner elektromagnetiske flowmålere solgt på verdensplan

    Endress+Hauser har et konstant fokus på innovativ måleteknologi og har siden 1977 solgt mere end tre millioner elektromagnetiske flowmålere. Flowmålerne kan uden problemer installeres i meget små rørledninger med en diameter på blot to millimeter og i store rørledninger med en diameter på op til tre meter. Målernes mange godkendelser gør dem velegnede til mange forskellige anvendelsesområder.

  • Nyt kundemagasin fra Endress+Hauser Danmark

    Endress+Hauser Danmark udgiver kundemagasinet fanfare to gange om året, og en dugfrisk udgave ligger klar på vores hjemmeside nu. Læs spændende beretninger fra kunder, der har valgt Endress+Hauser som partner på instrumenteringsløsninger og få nys om de seneste trends og produktnyheder.