Pressemeddelelse -

Udviklingsteam hos Endress+Hauser modtager AMA Innovation Award

QWX43-multifunktionssensor til nem kontinuerlig overvågning af fermentering

Endress+Hausers udviklingsteam modtager dette års AMA Innovation Award. QWX43, som er udviklet til bryggerier, imponerede AMA Association for Sensors and Measurements eksperter med sit kompakte design, store målenøjagtighed og nemme betjening samt ukomplicerede installation, ibrugtagning og vedligeholdelse. Prisen blev uddelt i forbindelse med åbningsceremonien for Sensor and Measurement Science International (SMSI) i Nürnberg i Tyskland den 3. maj 2021.

Ølbrygning kræver løbende overvågning af mange forskellige parametre. QWX43-sensoren fra Endress+Hauser til kontinuerlig overvågning af fermenteringsprocesser fjerner behovet for manuel prøveudtagning med integreret nøjagtig måling af relevante parametre som densitet, viskositet, fermenteringsgrad, udvinding af restprodukter, udvinding af originalproduktet og udvinding af alkohol.

Bryggerier kan hente målte værdier overalt fra en mobil enhed eller computer med internetadgang. Det er samtidig muligt at konfigurere beskeder, så brugerne bliver underrettet øjeblikkeligt, hvis der opstår kritiske afvigelser under fermenteringen.

"Da vi besluttede at udvikle sensoren, var det ud fra et ønske om at hjælpe vores bryggerier bedst muligt," siger Julia Rosenheim, Product Manager hos Endress+Hauser Level+Pressure. "Og vi er glade for, at vi har skabt en overbevisende løsning, som er både kompakt og gør det nemt at betjene multifunktionssensorer." Hele udviklingsprocessen fra den første prototype til det færdige instrument tog to år. QWX43 er i øjeblikket i brug som et pilotprojekt hos udvalgte kunder. Serieproduktet vil blive lanceret i efteråret 2021.

QWX43 er udviklet som en multifunktionssensor til selvstændig og præcis måling af forskellige parametre samt fire fysiske værdier, herunder densitet, viskositet, akustisk hastighed og temperatur. Den monteres nemt i forskellige fermenteringstanke uden behov for justering eller kalibrering. Sensorens hygiejniske design gør den nem at rengøre.

AMA Innovation Award

AMA Association for Sensors and Measurement har i mere end 20 år uddelt sin særlige AMA Innovation Award til forsknings- og udviklingsteams fra Tyskland og resten af verden. Sammenslutningen hædrer innovative projekter og produktidéer inden for sensor- og måleteknologi med betydelig markedsrelevans. Med prisen følger et kontantbeløb på 10.000 euro.

I 2021 valgte juryen, som består af brancheeksperter og eksperter fra universiteter og forskningsinstitutter, udviklingsteamet fra Endress+Hauser som det ene af årets to prisvindere. Det vindende udviklingsteam fra Endress+Hauser består af Julia Rosenheim (Product Manager), Dr. Tobias Brengartner (Advanced Sensor Engineer), Jan Schleiferböck (Advanced Sensor Engineer), Dr. Sergey Lopatin (Senior Expert), Andrey Dodonov (Software Engineer) og Pablo Ottersbach (Design Engineer).

QWX43 er ikke kommet på markedet endnu.

Related links

Kategorier

  • procesindustri
  • people for process automation
  • automation
  • process automation
  • procesautomation
  • instrumentering

Global leverandør af procesinstrumentering, løsninger og services til industrien. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Endress+Hauser kommer godt fra start i 2021

    Endress+Hauser kom godt igennem pandemiåret 2020. På trods af faldende omsætning opretholdt virksomheden, der er specialiseret i måleinstrumentering og automatiseringsteknologi, en rentabilitet på et højt niveau og styrkede sin økonomi. Koncernen skabte nye job og udvidede sit globale salgs- og produktionsnetværk.

  • Endress+Hauser lancerer Proline 10 - den enkle og brugervenlige flowmåler til standardapplikationer

    Proline Promag- og Promass-flowmåleren har i årtier tilfredsstillet kunder på tværs af brancher og industrier. Kunderne ønsker både bedre proces- og produktkvalitet og minimal vedligeholdelse samt maksimal brugervenlighed og lave driftsomkostninger. Proline 10 opfylder ubetinget alle disse krav. Proline 10 er enkelhed, sikkerhed og pålidelighed samlet i ét instrument.