Pressemeddelelse -
Waoo! og EnergiMidt skruer op for frit valg af TV
Waoo! og EnergiMidt åbner for, at du som kunde med TV boks frit og uden gebyr kan tilkøbe ikke mindre end 91 TV kanaler med fjernbetjeningen og se dem med det samme.
Waoo! og EnergiMidt skruer op for endnu nemmere adgang til frit valg af TV. Fra årsskiftet fjerner vi gebyret og stiller ikke mindre end 91 kanaler til rådighed som tilkøb i kanalbutikken på din TV boks.
Kanalbutikken, som kunderne har taget til sig i stor stil, fungerer således, at du med din fjernbetjening kan købe kanaler en af gangen og se dem med det samme. Hvis der eksempelvis bliver sendt et TV program eller en sportskamp på en af de kanaler, du ikke har, kan du bestille kanalen direkte fra sofaen og se den straks. Hvis kanalen alligevel ikke falder i din smag, kan du allerede opsige abonnementet efter en måned.
"Flere fritvalgs-kanaler er en naturlig del af vores strategi om at gøre vores TV produkt attraktivt. Lige nu taler alle om, at frit valg er en naturlig følge af den øgede brug af streamingtjenester. Jeg kunne ikke være mere enig. Vi har jo som en af de første i verden integreret Netflix side om side med vores øvrige TV udbud, og nu skruer vi op for frit valg af TV. Men før vi i branchen får hænderne helt op, er det vigtigt at huske på, at hvis vi vil give forbrugerne mere frit valg af TV, så stiller det krav til, at kunderne derhjemme har den rigtige teknologi – en TV boks eller eksempelvis et særligt programkort og en kortlæser. Hvis man som kunde udelukkende har traditionelt kabel TV, kan man fortsat kun vælge mellem nogle faste TV pakker. Men heldigvis har næsten fire ud af fem af Waoo!s TV kunder en eller flere TV bokse derhjemme. Så for langt hovedparten af vores kunder er der ingen hindring for at benytte sig af mere frit valg med det samme," siger Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo!.
Emner
- Livsstil
Kategorier
- energimidt
Fakta om EnergiMidt
EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder.
Virksomheden beskæftiger 725 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg samt afdelinger i Skive, Herning og Randers.
EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.
EnergiMidt har over 50.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 2.500 solcelleanlæg til privatkunder.
EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til over 20.000 familiers årlige elforbrug.