Nyhed —

Energistyrelsen offentliggør svar om Thor udbuddet

Energistyrelsen offentliggør nu svar på spørgsmål rejst i forbindelse med markedsdialogen om Thor Havvindmøllepark.

Energistyrelsen og Energinet afholdt den 25. november 2019 en konference om udbuddet af Thor Havvindmøllepark og i forlængelse af konferencen blev der i dagene 26-28. november afholdt bilaterale møder med interesserede markedsaktører.

Som en del af markedsdialogen har potentielle bydere haft mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, og det er svarene på disse spørgsmål, som Energistyrelsen og Energinet nu offentliggør i en samlet rapport.

Svarene afklarer en lang række forhold i udbuddet, herunder om tidsplanen, gennemførelse af miljøvurderingsproces, støttemodellen, kapaciteten for parken, ilandføringen for parken, prækvalifikation mv.

Se Q&A-rapporten om Thor Havvindmølleudbuddet.

Enkelte spørgsmål vil blive besvaret mere udførligt på et senere tidspunkt og offentliggjort via Thor-hjemmesiden og Thor-nyhedsbrevet.

Om Thor Havvindmøllepark

Thor Havvindmøllepark er den første af de tre havvindmølleparker, der blev besluttet i Energiaftalen fra 2018 og bliver med en kapacitet på 800-1.000 MW Danmarks største havvindmøllepark. Thor Havvindmøllepark forventes idriftsat senest i 2027.

Yderligere information om Thor: www.ens.dk/thor

For yderligere information om markedsdialogen og udbuddet af Thor Havvindmøllepark

Chefkonsulent, Jeppe Lundbæk, jel@ens.dk, tel. (+45) 3392 7553

Specialkonsulent, Ulrike Clade Christensen, ucc@ens.dk, tel. (+45) 33 95 43 91

Nyheder om Thor

Du kan tilmelde dig nyheder om Thor-udbuddet ved at skrive til denne mail: thor@ens.dk

Du kan afmelde dig nyheder om Thor-udbuddet på samme mail.

Relaterede links

Emner

  • Virksomhed, generelt
  • Energispørgsmål
  • Naturressourcer
  • Drivhuseffekten
  • Klima

Kategorier

  • vedvarende energi
  • forsyning

Kontakt

Relateret materiale

  • Stor interesse for at bygge Thor Havvindmøllepark

    Energistyrelsen har prækvalificeret i alt seks konsortier og selskaber til at deltage i udbuddet af Danmarks hidtil største havmøllepark, Thor Havvindmøllepark, på minimum 800-1000 MW.

  • Energistyrelsen godkender Planen for Thor Havvindmøllepark med tilhørende miljørapport

    Energistyrelsen vurderer på baggrund af den strategiske miljøvurdering (SMV) af Planen for Thor og de indkomne høringssvar, at Planen for Thor kan realiseres i det udpegede område ud for Thorsminde uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Energistyrelsen har samtidig indsnævret området for opstilling af parken fra 440 km2 til 286 km2.

  • Kommende markedsdialog om Thor Havvindmøllepark

    Energistyrelsen og Energinet offentliggør programmet for markedsdialogen om udbuddet af Thor Havmøllepark, som afholdes den 25. november 2019. Samtidig offentliggøres et markedsføringsmateriale, som bl.a. beskriver Thor-projektet og den tilhørende tidsplan og proces for udbuddet

  • Ny tilgang til miljøvurderinger tages i brug til Thor havmølleprojekt

    Energistyrelsen har besluttet, at der før budfrist skal foretages en strategisk miljøvurdering af planen for havmølleprojektet. Der gennemføres i tillæg hertil fortsat omfattende miljøundersøgelser før budfrist. Senere vil en koncessionsvinder skulle gennemføre en egentlig miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt.

  • Invitation til markedsdialog om Thor Havvindmøllepark

    Energistyrelsen og Energinet afholder 25. november 2019 markedsdialog for potentielle bydere og investorer om udbuddet af den kommende Thor Havmøllepark. Samtidig offentliggøres nu information om resultatet af den tekniske dialog om forundersøgelserne, som blev afholdt i maj 2019.