Nyhed -

I/S Nissum Bredning Vind får elproduktionstilladelse til 4 havvindmøller

Energistyrelsen har meddelt I/S Nissum Bredning Vind elproduktionstilladelse til 4 havvindmøller, som opstilles i Nissum Bredning. I/S Nissum Bredning Vind vandt i februar 2016 Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi med et forsøgsprojekt på 28 MW.

Energistyrelsen har den 20. december 2017 meddelt I/S Nissum Bredning Vind tilladelse til at producerer el fra havvindmølleparken i Nissum Bredning (den såkaldte elproduktionstilladelse), som gives forinden vindkraftanlæg sættes i drift. De 4 havvindmøller i Nissum Bredning, forventes at være helt klar i januar 2018 og skal herefter leverer strøm til elnettet.

Det 28 MW store forsøgsprojekt i Nissum Bredning – ”Testbed for nye teknologier og integreret design" – blev i februar 2016 kåret som vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi. Denne type testanlæg er det første i Danmark, og anlægget kan bidrage til at reducere omkostningerne på etablering og drift af fremtidige havvindmøller. Projektet indeholder vigtige forsøgselementer for fremtidens havvindteknologi og bidrager derfor også til at fastholde Danmarks førerposition inden for udvikling og test af havvindteknologi.

Læs mere om projektet og elproduktionstilladelsen.

Læs Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016: "Nye forsøgsmøller skal fastholde Danmarks førerposition"


Fakta

  • Energistyrelsen har d. 20. december 2017 meddelt elproduktionstilladelse og elbevilling til I/S Nissum Bredning Vind. Elproduktionstilladelsen er meddelt efter § 29 i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) og elbevillingen er meddelt efter § 10 i lov om elforsyning.
  • Forsøgsordningen blev i november 2012 aftalt i et delforlig under Energiaftalen om de kystnære havvindmøller.
  • Projektet vil få en fast afregning på 70 øre/kWh i en periode svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer.

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • forsyning
  • vedvarende energi

Kontakt

Relateret materiale

  • 28 MW forsøgsmøller på vej til Nissum Bredning

    Energistyrelsen har meddelt I/S Nissum Bredning Vind etableringstilladelse for deres 28 MW forsøgsprojekt ”Testbed for nye teknologier og integreret design". Projektet blev i februar 2016 kåret som vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi.

  • Fremtidens havvindteknologi skal afprøves i Nissum Bredning

    Nissum Bredning Vindmøllelaug bliver vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi. Projektet vil bidrage til besparelser på fremtidens el produceret af havvindmøller, og bekræfter dermed Danmarks førerposition inden for vindenergi.

  • Stor interesse for at udvikle ny havvindteknologi

    Der er stor interesse for at deltage i den særlige forsøgsordning på 50 MW for ny havvindteknologi. Ordningen skal bidrage til udvikling og demonstration af fremtidens havvindteknologi, så Danmark kan blive ved med at være et af verdens førende lande på havvind.

  • Høring: Lovforslag om særpulje til forsøgsmøller

    Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at oprette en særpulje på ca. 210 mio. kr. til nye forsøgsmøller. Energistyrelsen har i dag sendt et udkast til lovforslag i fornyet høring, der bl.a. indeholder rammerne for en særpuljen til nye forsøgsvindmøller og en særordning for landvindmøller. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 16. februar 2018.